Instrumenteringskurser hos Insatech – Instrumenterings- og applikationstræning

Kurser fra Insatech

Kurser fra Insatech

Kender du jeres måleinstrumenters funktioner så godt, at I opnår de optimale gevinster af udstyret og kan spare virksomheden for penge ved korrekt anvendelse og vedligehold? Eller ønsker du som bruger, indkøber eller ansvarlig for vedligehold at dygtiggøre dig?

Instrumenteringskurser 

Vi tilbyder kurser i instrumentering og applikationstræning, herunder analyse, justering, kalibrering, vedligehold og montage inden for emnerne: 

  • Flowmåling
  • Niveaumåling
  • pH-måling 
  • Ledningsevnemåling inklusive analyse og kalibrering

Kurserne kan tages enkeltvis eller samlet, tilpasset dit interesseområde og behov for uddannelse. Jo bedre kendskab I har til jeres måleinstrumenter og applikationer, jo bedre mulighed får I for at opnå de tilsigtede, præcise og effektive målinger og kortere nedetid.  

Koncentreret og specifikt indhold 

På bare én kursusdag pr. emne kan du opnå viden inden for både teori om f.eks. måleprincipper og praktik såsom korrekt montage, funktionalitet og vedligehold samt justering og kalibrering.

Det ser vi som en nødvendighed, da der i den moderne produktion, er to meget vigtige parametre for at kunne installere, konfigurere og vedligeholde udstyr:

  1. At du har basisviden om måleprincipper for de installerede instrumenter på anlæggene.
  2. At du har viden om funktionen af de enkelte trin i virksomhedens proces. 

Når du har den rette indsigt, vil opståede fejl – eller årsagen til fejlmålinger – hurtigt blive opdaget og rettet i tide. Det er vigtigt for alle virksomheder, at nedetid minimeres mest muligt, og uddannelse af personale kan derfor være altafgørende for, hvor stabilt processerne forløber og hvor hurtigt samme processer fungerer korrekt efter nedetid. Det er vigtigt, at personer i vedligehold har denne forståelse, men også procesoperatører kan have gavn af denne viden, og kan i mange tilfælde selv udbedre og rette fejl.

Se og læs mere om vores Kurser her