Fra Køge-virksomhed til global IoT-koncern: Wireless Logic fortsætter opkøbsrejse

For ti år siden blev SimService fra Køge det første af en lang række opkøb fra britiske Wireless Logic

For ti år siden blev SimService fra Køge det første af en lang række opkøb fra britiske Wireless Logic

For ti år siden blev SimService fra Køge det første af en lang række opkøb fra britiske Wireless Logic. Siden er koncernen vokset til en global IoT-virksomhed med mere end 20 millioner forbundne enheder, 25.000 erhvervskunder og omkring 1.000 medarbejdere. Nu står endnu et internationalt opkøb for døren, mens den danske forretning har leveret sit hidtil stærkeste resultat.

Da den danske IoT-virksomhed SimService i Køge blev opkøbt af Wireless Logic i 2015, var det begyndelsen på en ny tilværelse som del af en international koncern.

Siden er Wireless Logic vokset markant gennem både organisk vækst og en omfattende opkøbsstrategi. Senest gennemførte koncernen i juli et opkøb af amerikanske SIMETRY, og i august indgik Wireless Logic en aftale om at købe Algar Telecoms IoT-forretning i Brasilien, så Wireless Logic bliver markedsledende i landet. Når den handel er gennemført, vil den bringe antallet af opkøb op på 22.

Wireless Logic har i dag mere end 20 millioner forbundne enheder på tværs af 165 lande, over 25.000 erhvervskunder og omkring 1.000 medarbejdere i 25 lande. Koncernens annualiserede omsætning var pr. 1. maj 2026 på 540 mio. dollar.

I Køge lever den oprindelige SimService-forretning videre som Wireless Logic Nordic og har ansvar for kunder og løsninger på det nordiske marked.

Da SimService blev en del af Wireless Logic, var vi en dansk specialistvirksomhed med stærke lokale kunder og en dyb forståelse for IoT. I dag har vi stadig den lokale organisation og kundekontakt i Køge, men bag os står en global koncern med en størrelse, teknologi og international rækkevidde, som var svær at forestille sig dengang,” siger Steen Lenzing, CEO i Wireless Logic Nordic.

Stærk fremgang i den danske forretning

Udviklingen er også synlig i den danske forretning. Wireless Logic Nordic er markedsledende inden for IoT i Danmark, og kom ud af regnskabsåret 2025/26 med et resultat efter skat på 14,9 mio. kr. mod 28.328 kr. året før. Driftsresultatet steg til 19,5 mio. kr., mens bruttofortjenesten udgjorde 34,4 mio. kr.

Samtidig har virksomheden investeret for at holde sig i front i markedet, blandt andet med ny georedundant datacenterinfrastruktur, cybersikkerhed og løsninger, der skal øge stabiliteten i kundernes IoT-installationer. Det gælder blandt andet Duet, hvor ét SIM-kort kan benytte to danske mobilnet og automatisk skifte netværk, hvis den primære forbindelse svigter. Virksomheden har desuden lanceret er teknologi, der opdager mistænkelig aktivitet og potentielle cybertrusler i IoT-installationer i realtid.

Kunderne findes blandt andet inden for energi og forsyning, det offentlige samt transport og logistik.

Fordelen ved at være en del af en større koncern er, at vi kan kombinere det lokale med en global teknologisk platform. Danske kunder taler stadig med folk, der kender markedet og deres forretning, mens vi samtidig kan trække på investeringer, kompetencer og netværksaftaler fra en virksomhed med aktiviteter over store dele af verden,” siger Steen Lenzing.

Opkøbsstrategien fortsætter

Wireless Logic forventer at fortsætte sin internationale vækst gennem både organisk udvikling og opkøb. For den danske forretning er fokus samtidig på brancher, hvor kravene til oppetid, sikkerhed og dokumentation er høje.

Vi ser især muligheder i områder, hvor IoT er blevet forretningskritisk, og hvor kunderne stiller større krav til robusthed og sikkerhed,” siger Steen Lenzing.

Find leverandører af IoT løsninger her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger