PLC med indbygget webserver optimerer styringen af pumpestation

Dette billede illustrere PLC med indbygget webserver optimerer styringen af pumpestation

Spildevand er ikke kun vand fra kloakker. Det er også regnvand,
der siver ned gennem en nedlagt losseplads, som det er tilfældet i
Næstved. Her sørger det fælleskommunale affaldsselskab, AffaldPlus,
for at pumpe det nedsivende vand ind til Næstveds centrale
renseanlæg fra en pumpestation 20 meter under jorden.
Pumpestationen er gennem en årrække blevet serviceret af
el-installatør Torben Hedegaaard, indehaver af Torben Hedegaard ApS
i Næstved. I samarbejde med AffaldPlus besluttede han for nylig at
udskifte pumpestationens mere end 20 år gamle relæstyring.

– En af udfordringerne med den gamle styring var, at den ikke
gav mange muligheder for fjernovervågning. Hver gang vi fik en
fejlmelding, måtte vi sende en medarbejder ud til pumpestationen
for at undersøge, hvad der var galt, siger Torben Hedegaard.

Den helt rigtige løsning
Da Torben Hedegaard gennem grossisten Solar hørte om den nye
Modicon M241 PLC fra Schneider Electric, var han ikke i tvivl om,
at M241 er den helt rigtige løsning til opgaven.

– Det helt unikke ved den er, at den indbyggede webserver gør
det muligt at få visualisering og fjernstyring af installationen
via internet, alt sammen i én enkelt enhed, siger Torben
Hedegaard.

Modicon M241 er en del af MachineStruxure, Schneider Electrics
integrerede platform til styring og automation. Platformen omfatter
både hardware og software og letter programmering og opsætning
markant.

– Med M241 kan man gøre mere med en enkelt enhed og dermed spare
penge. Dertil kommer, at softwaren gør programmeringen meget
nemmere, så man også sparer en del arbejdstid til programmering,
siger segmentchef Christian Balle, der er ansvarlig for lanceringen
af MachineStruxure-platformen i Schneider Electric Danmark.

For at yde optimal støtte til el-installatører, maskinbyggere og
andre fagfolk har 
Schneider Electric indgået et strategisk samarbejde med Solar om
salg og support til MachineStruxure. 

Færdige funktioner og funktionsblokke
Programmering af Modicon M241 sker i softwaren SoMachine 4.1, som
indeholder en lang række færdige funktionsblokke og færdige
funktioner til design af brugerfladen uden brug af HTML. Desuden
understøtter SoMachine 4.1 de seks anerkendte programmeringssprog
ifølge IEC 61131-3. Det har lettet arbejdet for Torben Hedegaard og
hans kollega, el-montør Donny Brix, som også arbejder med
programmering af den nye PLC-styring:

– SoMachine 4.1 er helt klart nemt at arbejde med. Det er let at
programmere og tilpasse funktionerne, og skabelonerne til design af
brugerfladen gør, at vi kan designe en flot og funktionel
brugerflade uden at skulle rode med HTML-programmering, siger Donny
Brix.

De bedste kort på hånden
Med den nye PLC-styring på den gamle pumpestation bliver det
markant nemmere for Torben Hedegaard og hans medarbejdere at
vedligeholde og servicere anlægget. Når PLC’en sender en alarm, kan
den driftsansvarlige gå online fra sin pc, tablet eller smartphone
og se i visualiseringen, hvilken type fejl, der er tale om, hvor
den er og hvor alvorlig den er.

Det giver markante fordele i den daglige
drift.

– Der er ingen tvivl om, at vi får de bedste kort på hånden til
at servicere anlægget optimalt. Vi kan reagere hurtigt og præcist
på hændelser, vi undgår at spilde ressourcer på de ikke-kritiske
alarmer, og vi får generelt en bedre drift af hele anlægget. Der er
fordele hele vejen rundt, både for vores kunde og for os, siger
installatøren.

 Hos slutkunden, AffaldPlus, kan man også følge med i
driften i realtid. Vel at mærke uden risiko for, at en medarbejder
ved et uheld kommer til at klikke på noget, som er forbeholdt
specialisterne. Webserveren i M241 understøtter nemlig tildeling af
differentierede rettigheder til brugere.

Torben Hedegaards erfaringer med den nye PLC har i øvrigt ført
til, at han allerede har købt endnu en M241. Den skal bruges til at
samle og optimere styringen af en HVAC-installation med flere
forskellige bus-systemer. 

Torben Hedegaard ApS er en del af TS-gruppen – en landsdækkende
sammenslutning af el-installatører med 54 afdelinger og 600
medarbejdere.

Fakta:
Teknisk
løsning:        

·        Ny styring til
pumpestation under nedlagt losseplads
·        Modicon M241 PLC med
indbygget webserver

Fordele:
·        Konstant overblik over
driften
·        Overvågning,
visualisering og styring via browser på pc, tablet og
smartphone
·        Hurtig og præcis
fejlrettelse uden spild af ressourcer på ikke-kritiske
alarmer
·        Færdige
funktionsblokke i SoMachine 4.1 software sparer tid og penge i
programmeringsfasen
·        Skabeloner til
visualisering letter design af brugerflade uden brug af
HTML-programmering
·        Højtydende PLC med
mange nye features til en attraktiv pris

Cookie-indstillinger