Region Nordjylland står bag to nye sundhedshuse, deriblandt
Sundhedshuset i Sæby, der har opnået sølvcertificering. Yderligere
to sundhedshuse er præcertificeret og på vej mod den endelige
certificering.
Hvordan skal vi sortere vores byggeaffald? Hvor meget vægter den
akustiske komfort? Hvilke overvejelser skal vi gøre os omkring
rengøring og vedligehold af det færdige byggeri? Der er mange bolde
i luften, før man kommer i mål med sin DGNB-certificering. Og på
kort sigt er der typisk også lidt flere omkostninger.
– Selve certifikatet koster penge. Desuden er byggematerialer,
som lever op til de bæredygtige kriterier, nogle gange – men ikke
altid – dyrere end alternativerne. Endelig vil der være et honorar
til auditoren, forklarer Carina Svejstrup Hedevang.
Hun er ingeniør i Rambøll og en af Danmarks foreløbigt 19
DGNB-auditorer. Derfor ved hun, at de ekstra investeringer lønner
sig i længden.
Også flere bygherrer har fået øjnene op for værdien, siden Green
Building Council Denmark i 2012 lancerede DGNB i en dansktilpasset
udgave. 10 bygninger er certificeret, 9 er præcertificeret, og
flere er på vej, oplyser Green Building Council Denmark, som
udsteder certifikaterne.
DGNB-manualen til kontor og erhverv, som var den første i
Danmark, har nu fået selskab af en boligmanual. Desuden arbejdes
der på en manual til daginstitutioner og undervisning samt en
version til hospitaler.
Sund totaløkonomi vægter højt
Når Carina Svejstrup Hedevang med stor sikkerhed kan sige, at en
certificering tjener sig ind på den lange bane, skyldes det, at
totaløkonomi vægter som en central del af kriterierne i DGNB. 22,5
procent helt specifikt.
– I manualen for kontorer regner man med en levetid på 50 år.
Vælger du et materiale, som forventes at holde i 20 år, skal der
indregnes omkostninger i byggeriets år 0, 20 og 40. Vælger du et
materiale, der holder i 25 år, er der kun udgifter i år 0 og 25. Så
fokus på byggematerialer giver point og en sundere økonomi i
driftsfasen. På samme måde vægter det, hvor mange ressourcer der
for eksempel skal bruges på rengøring af bygningen.
Nye sundhedshuse med højere kvalitet
Region Nordjylland er en af de bygherrer, der har taget DGNB til
sig. Regionen underskrev i 2010 en klimaaftale med Danmarks
Naturfredningsforening om at være Klima Region. To nye sundhedshuse
har opnået sølvcertificering – med Carina Svejstrup Hedevang som
auditor på huset i Pandrup. Desuden er to sundhedshuse
præcertificeret og på vej mod den endelige certificering.
I regionens evaluering fremgår det blandt andet, at de nye
sundhedshuse er af højere kvalitet og med væsentlig lavere
driftsomkostninger inden for samme budget, som var sat af til
konventionelt byggeri.
Både totalentreprenører og underrådgivere på projekterne udtaler
sig ligeledes positivt om processen frem mod certificering, selvom
flere af dem har brugt interessetimer på at gøre sig erfaringer med
DGNB.
Certificering er nemmere anden gang
Indtil videre er der i Danmark kun certificeret bygninger i
kategorierne bronze og sølv, mens det første guldcertifikat endnu
ikke er udstedt.
– Bygherren skal leve op til markant skrappere krav for at gå
fra sølv til guld. Det kræver, at han betaler for, at auditoren
bruger mange timer på at skaffe dokumentation inden for især
miljørisici i byggevarer. Og selv med et højt timeforbrug er det
ikke sikkert, at byggeriet kan opnå guld, siger Carina Svejstrup
Hedevang.
Hun peger på, at byggevareproducenter skal blive bedre til at
dokumentere, hvordan deres produkter bidrager med point til DGNB.
Noget af dokumentationen er svær at levere, da flere punkter i DGNB
stadig tager udgangspunkt i tyske krav, men ifølge auditoren er der
også tekniske fakta, som mange producenter burde have bedre styr
på.
– Desuden skal arkitekter, ingeniører og entreprenører danne sig
erfaringer med certificeret byggeri. Det er allerede nemmere at
arbejde med DGNB, anden gang man prøver det, påpeger Carina
Svejstrup Hedevang.
FAKTA OM DGNB
• DGNB er en frivillig tysk certificeringsordning, som i 2012 blev
lanceret i en dansk udgave, der passer til danske forhold. For
eksempel på energiområdet er kravene skrappere end i den tyske
version.
• DGNB er mere holistisk end LEED og BREEAM, som er de to andre
udbredte ordninger, fordi DGNB vægter sociale, miljømæssige og
økonomiske kriterier lige højt.
• I manualen til nye kontor- og erhvervsbygninger, som var den
første i Danmark, tildeles en bygning point ud fra i alt 48
kriterier. Det kan munde ud i en guld-, sølv- eller
bronzecertificering.
• Det er muligt, men frivilligt, at få sin bygning
præcertificeret. Det sker for eksempel for at sende et signal til
kommende købere/lejere/brugere eller for at få en vurdering af, om
bygningen er på rette kurs mod den endelige certificering.
