Strategiske partnere: Mitsubishi Electric Europe og Eplan

Dette billede illustrere Strategiske partnere: Mitsubishi Electric Europe og Eplan

Udviklingsafdelingerne i Mitsubishi Electric og Eplan arbejder
tæt sammen for at realisere den optimale integration mellem
el-konstruktion og PLC-programmering. Eplan Platform og GX Works2 –
Mitsubishi Electrics programmeringssoftware til deres PLC´er af
MELSEC-typen – er nu forbundet via en ny interface. Dette reducerer
udviklingsudgifterne med mere end 50 procent for deres fælles
kunder. Her er et helt specifikt brugerscenarie: En el-konstruktør
laver et ledningsdiagram, og med et klik med musen sender han
informationerne om I/O-adresserne og funktionsteksten (som
eksempler) til PLC-programmøren, som programmerer GX
Works2-styringen. Denne automatiske dataudveksling forhindrer
tidsrøvende og dyre forespørgsler.

Samtidig giver det væsentlige besparelser i udvikling og
beregning af anlæg og systemer. Som en del af denne platform
kombinerer Eplan Electric P8 data til elektrisk
hardware-planlægning med styringsteknologi og tilhørende
detaljerede dokumentation. »Projektkvaliteten og datakvaliteten
øges gennem integration med GX Works2, og samtidigt reduceres
omkostningerne og udviklingstiden hos vores fælles kunder,» siger
Hartmut Pütz, der er direktør for Mitsubishi Electrics Factory
Automation – European Business Group. Direktør for Eplan,
Maximilian Brandl, tilføjer: »Vi er glade for at være en del af
Mitsubishi Electrics partnernetværk. Vores globale kunder får
fordel af E-CAD og PLC-interfacet og af den store mængde
komponenter i Eplan Data Portal. Desuden vil samarbejdet med
Mitsubishi Electric Europe styrke vores tilstedeværelse på det
japanske marked.»

Den centrale Eplan Platform indeholder alle data fra den
indledende planlægning til det detaljerede ingeniørarbejde.
Informationerne kan anvendes som base for efterfølgende
projektfaser i den PLC-orienterede automation. Desuden kan makroer
(biblioteker) og CAD produktdata fra Mitsubishi Electric integreres
for at gøre komponentudvælgelse, konfiguration og diagram
konstruktion hurtigere. Når først den elektriske konstruktion er
færdig, kan alle de data, der er gemt i Eplan, importeres direkte
ind i GX Works2. Dette sikrer hurtig og enkel systemkonfiguration
og -programmering. Projekter, der er gemt i biblioteker, kan også
anvendes i fremtidige applikationer. En funktion, et program eller
en systemstruktur, der er blevet konstrueret, testet og godkendt,
er derefter tilgængelig for integration med et nyt system på bare
få minutter, hvilket forenkler oprettelsen af nye projekter
betydeligt. Konstruktøren får fordel af disse nye innovative
konstruktionsløsninger, der går på tværs af fagområderne og rækker
ud over projektfaser og udviklingsprocesser.  

Cookie-indstillinger