Seco tilføjer boretænger til Steadyline™ vibrationsdæmpningssystem

Dette billede illustrere Seco tilføjer boretænger til Steadyline™ vibrationsdæmpningssystem

Disse særdeles stive og stabile drejestænger reducerer effektivt
uønskede vibrationer under ekstreme skæreforhold via et “dynamisk
passivt system” inde i værktøjsholderens krop, hvor en
dæmpningsmasse modvirker vibration. Resultatet er, at disse
produkter kan reducere cyklustiden med op til 50 % i forbindelse
med typiske arbejdsopgaver med lange udhæng, reducere
spindelbelastning samt sikre høj spånfjernelsesgrad, jævn
overfladefinish på emnet og længere standtid.

Den ekstremt præcise GL-tilslutning på disse borestænger har en
konusprofil med flere knaster og to positioner, som kan justeres
180 grader og dreje værktøjets skærhjørner, så de enten vender op
eller ned, med henblik på effektiv spånkontrol.

Tilslutningen har også en stærk og hurtig låsefunktion, som
muliggøres af en enkelt indbygget spændering, der trækker
værktøjshovedet ind og dermed giver en sikker og stabil kontakt
både konisk og på fladen. Så snart en borestang er indstillet,
bliver det muligt at montere og genmontere værktøjshoveder uden at
behøve at nulstille systemet, og GL-tilslutningen på
Steadyline-drejestængerne kræver blot en spændenøgle til at løsne
og spænde værktøjshovederne.

Disse drejestænger fås i diametre på 6x, 8x og 10x, med
forskellige monteringstyper, inklusive Seco-Capto™ C4, C5 og C6, og
med et stort udvalg af drejehoveder til CN-, DN-, WN-, CC-, DC-,
TC-, TN- og RN-skær samt hoveder til Snap-Tap® gevinddrejning.
Drejestængerne kan håndtere en lang række forskellige
arbejdsopgaver, inklusive skrub- og sletbearbejdning,
gevinddrejning og sporstikning. Desuden er stængerne udstyret med
kølekanaler for bedre spånafgang.

For at få mere at vide om de nye Steadyline-drejestænger kan du
kontakte en lokal Seco-repræsentant eller besøge
secotools.com.

 

Cookie-indstillinger