Samarbejde giver nye unikke udtryksmuligheder og funktioner til det moderne typehus

Dette billede illustrere Samarbejde giver nye unikke udtryksmuligheder og funktioner til det moderne typehus

Siden eurodan-huse i 1980’erne gjorde op med forestillingen om
typehuset som en anonym metervare, er mulighederne for, at
huskøberen selv kan sætte sit præg på husets udtryk, bare fortsat
med at vokse. Derfor er det kun naturligt, at eurodan-huse nu har
indgået samarbejde med Velfac om eksklusiv levering af vinduer og
døre til alle firmaets huse.
Typehuse med et ekstra touch
– Velfac står for både lækkert design og solid funktionalitet, der
kan tilpasses til den enkelte boligejers unikke ønsker og behov, og
dermed passer de perfekt til vores koncept, fortæller adm. direktør
Thomas Dahl fra eurodan-huse og fortsætter:
– Vores ambition er at levere moderne huse, som danner optimale
rammer omkring menneskers tilværelse i forhold til arkitektonisk
udtryk, komfort, energiforbrug, minimering af vedligeholdelse osv.
Vi oplever, at huskøberne generelt gerne vil have lidt ekstra, og
med det omfattende udvalg fra Velfac kan vi nu tilbyde dem alt det,
de ønsker i forhold til deres vinduer og døre. 
– Både eurodan-huse og Velfac er synonyme med den kvalitet og de
muligheder for unikke løsninger, som kunderne efterspørger, når de
bygger nyt. Når man fremover vælger et hus fra eurodan-huse, får
man Velfac med i købet, supplerer salgsdirektør Morten Rosager
Andersen fra Velfac.    
Meget mere end et vindue
Særligt Velfac 200-serien matcher den moderne huskøbers ønske om
muligheder for at få et unikt udtryk og sætte et individuelt præg
på boligen. Serien består af dansk designede vinduer, skydedøre og
terrassedøre i træ/alu, som med sine enkle udtryk matcher de rene
linjer i moderne dansk byggeri og i kraft af sine smalle profiler
lukker 15-30 pct. mere dagslys ind end traditionelle vinduer og
glasdøre.
Derudover minimerer træ/alu-kombinationen behovet for
vedligeholdelse, og vinduerne kan leveres med 3-lags ruder, så de
lever op til kravene til lavenergiklasse 2020. Endelig er såvel
Velfac 200-serien som Velfac Ribo som standard udstyret med
integreret indbrudssikring i form af bl.a. forstærkede beslag og en
indvendig glasliste på Velfac 200, der sikrer, at ruden ikke kan
fjernes udefra. Vinduerne fra Velfac er testet efter streng engelsk
standard, da der ikke stilles krav til sikring af vinduer på det
danske marked.
– Vores kunder får fremover vinduer og døre med langt større
værdi, men til samme pris som tidligere. Den ekstra kvalitet ud i
alle detaljer og på alle niveauer gør det endnu lettere at få et
typehus, som passer til den enkelte kundes unikke ønsker og behov,
understreger Thomas Dahl. 

Cookie-indstillinger