Magasinering – Beholdere

Køb bogen her

Magasinering af vand foretages normalt for at kunne have en jævn produktion af drikkevand over døgnet. Normalt produceres drikkevand med en konstant mængde pr. time, men forbruget er dynamisk, dvs. at det ændrer sig fra time til time. Normalt er der et stort forbrug i løbet af dagen og et lille forbrug om natten. Et magasin til drikkevand er placeret mellem vandværkets behandlings- anlæg, som producerer samme mængde fra time til time, og udpumpnings- anlægget, som skal levere vand efter det dynamiske forbrug.

Rentvandsbeholdere er beholdere til magasinering af vand. De fyldes, når pro- duktionen (indpumpningen) af vand er større end forbruget (udpumpningen), og tømmes, når forbruget er større end indpumpningen. Når beholderne er fulde, standses indvindingspumperne (råvandspumperne). Når vandstanden i beholderne synker til et forudbestemt niveau, startes indvindingspumperne igen. Rentvandsbeholderens funktion er at udligne variationen af forbruget, så- ledes at filtrene i behandlingsanlægget ikke skal dimensioneres efter det maksi- male timeforbrug, men kan nøjes med at dimensioneres efter et gennemsnitligt timeforbrug.

Der findes principielt to typer rentvandsbeholdere. Det er højdebeholdere og lavreservoirer.

En højdebeholder er ofte et vandtårn, men det kan også være en jordbeholder, som er placeret på et højt punkt inden for eller i nærheden af forsyningsområdet. Vandværk og beholder kan også være anbragt sammen på et højdepunkt.

Et lavreservoir (rentvandsbeholder) er ofte placeret ved vandværket, men kan også være placeret i forsyningsområdet.

Cookie-indstillinger