Det kører for EUX-uddannelsen i Viborg

Dette billede illustrere Det kører for EUX-uddannelsen i Viborg

Den kører kun 25 kilometer i timen, og det tager 32 sekunder,
før den når sin topfart. Til gengæld er den stoppet med viden og
infomateriale om EUX-uddannelsen på Mercantec: Studieretningen som
kombinerer en studentereksamen med en faglært uddannelse som fx
tømrer, industritekniker eller ernæringsassistent.

Det er undervisere, studievejledere og nuværende EUX-elever, som
kører den lille iøjenfaldende Vespa Piaggio Ape ud på folkeskoler
og rundt i Viborg Midtby for at få en lille snak om
EUX-uddannelsen. Der er hele 16 forskellige kombinationsmuligheder
knyttet til uddannelsen. Alle har det til fælles, at de holder alle
døre åbne til fremtiden, da man efter endt studium både kan få
faglært job i erhvervslivet eller vælge at læse videre.

Tag en EUX Business på Handelsskolen

Det har i flere år været muligt at kombinere en række
erhvervsuddannelser på Mercantec med en studentereksamen. Men som
noget nyt, kan de unge fra august 2015 også tage EUX-uddannelsen på
Handelsskolen Viborg. Her er det er muligt at specialisere sig
inden for fem forskellige studieretninger: Kontor, butik, handel,
event og finans.

Udover at besøge Folkeskoler vil EUX-bilen også være synlig i
gågaden, i Sct. Matthiascentret og på Hjultorvet, hvor unge og
deres forældre både kan høre mere om uddannelsen over en EUX-Snack
eller en vand. Bilen er også med til Åbent Hus på Mercantec lørdag
d. 15. november kl. 10-14. 

— Fakta —

Antallet af unge der vil læse EUX på Mercantec er steget igennem
de senere år og fra august 2015 bliver der hele 16 forskellige
EUX-linjer at vælge mellem på skolen.

EUX-Uddannelserne veksler mellem skole og praktikophold og varer
mellem 4 og 5½ år afhængig af valget af erhvervsuddannelse. For
mere info om EUX se mercantec.dk/eux eller besøg Mercantec til
Åbent Hus lørdag d. 15. november kl. 10-14. 

For yderligere oplysninger:

Inge B. Borggaard

Kommunikationschef på Mercantec

Direkte tlf. 8950 3880 / Mobil 4122 9919

inbo@mercantec.dk

Cookie-indstillinger