Logitech udnævner ny administrerende direktør

Logitech International har netop meddelt, at selskabets bestyrelse efter en omfattende global rekruttering har udnævnt Hanneke Faber som selskabets nye administrerende direktør. Hun tiltræder stillingen den 1. december 2023.

Logitech International har netop meddelt, at selskabets bestyrelse efter en omfattende global rekruttering har udnævnt Hanneke Faber som selskabets nye administrerende direktør. Hun tiltræder stillingen den 1. december 2023.

Logitech International har netop meddelt, at selskabets bestyrelse efter en omfattende global rekruttering har udnævnt Hanneke Faber som selskabets nye administrerende direktør. Hun tiltræder stillingen den 1. december 2023.

“Vi er begejstrede over at byde Hanneke velkommen som vores nye administrerende direktør,” udtaler Wendy Becker, forperson for Logitechs bestyrelse. “Hanneke er en enestående forretningsleder med ledelseserfaring på globalt plan. Hun har skabt vækst og transformation i milliardomsættende virksomheder, heriblandt tre af verdens førende produktvirksomheder: Unilever, Ahold Delhaize og Procter & Gamble. I løbet af sin karriere har hun koncentreret sig om nyskabelse inden for en række produktområder, opbygget stærke forbindelser til brugerne i et bredt spektrum af markeder, både etablerede og fremvoksende, og har bemærket sig som en førsteklasses leder inden for bæredygtighed, der deler Logitechs værdier og tilgang.”

“Hanneke vil fortsætte med den innovative tilgang, som Logitech er kendt for, samt videreudvikle virksomhedens unikke kultur for at opnå Logitechs fulde potentiale med både langsigtet vækst og øget værdi for alle vores interessenter. Hendes passion og strategiske vision vil bane vejen for Logitechs fremtid.”

Becker tilføjer: “Jeg vil gerne takke Guy Gecht for hans stærke lederskab i hans tid som konstitueret administrerende direktør. I de sidste par måneder har han gennemført strategiske aktiviteter og arbejdet tæt sammen med medarbejdere, kunder og partnere. Han vil fortsætte som administrerende direktør indtil den 1. december 2023, inden han genoptager sit bestyrelsesansvar, herunder ledelsen af Teknologi- og Innovationsudvalget.”

“Jeg er dybt beæret over muligheden for at slutte mig til Logitech,” udtaler Hanneke Faber. “Det er et velkendt globalt brand, der står for brugerfokuseret design, ingeniørarbejde og innovation med et enestående ry for bæredygtighed. Jeg kan ikke komme i tanke om et mere spændende tidspunkt at være en del af virksomhedens fremtidige vækst. Ny teknologi åbner muligheder på tværs af hybridt arbejde, videoopkald, gaming og streaming for Logitech og vores brugere. Jeg ser frem til at deltage i dette stærke ledelsesteam, samarbejde med talentfulde medarbejdere og engagere mig med vores værdifulde kunder over hele verden for at føre virksomheden til nye højder.”

Som administrerende direktør vil Hanneke først have base på Logitechs hovedkvarter i Schweiz, inden hun flytter til Silicon Valley næste år.

Om Hanneke Faber
Hanneke Faber bidrager med mere end 30 års global ledelseserfaring inden for forskellige forbruger-, B2B- og e-handelsvirksomheder. Hanneke kommer fra Unilever, hvor hun som Group President ledte deres ernæringsforretning, som har en værdi på $14 milliarder. Hendes ansvarsområde omfattede mere end 150 lande og inkluderede flere forskellige mærker, forskning og udvikling. Derudover inkluderede det B2B Unilever Food Solutions forretning og en forsyningskæde med cirka 60 fabrikker samt kontraktproducenter over hele verden.

Før hendes seks år hos Unilever arbejdede hun som kommerciel direktør for den globale detailhandler Ahold Delhaize, hvor hun opbyggede virksomhedens e-handelsforretning til en global top 50 e-handelsaktør og drev omnichannel detailhandelsaktiviteter. Før Ahold Delhaize havde hun forskellige internationale lederroller hos Procter & Gamble, herunder de globale brands Head & Shoulders og Pantene samt den globale skønhedskosmetikforretning, Max Factor, som hun lancerede i Kina.

Hanneke er medlem af bestyrelsen og revisionsudvalget for Tapestry Inc., moderselskabet til eksklusive mærker som Coach, Kate Spade New York og Stuart Weitzman. Hun har tidligere siddet i tilsynsrådet for Bayer AG, life sciences-virksomheden.

Hanneke blev anerkendt af Fortune-magasinet som en af de mest indflydelsesrige internationale kvinder i erhvervslivet i 2021. Hun er uddannet fra University of Houston og var en verdensklasseatlet, der blev æret syv gange som hollandsk mester og æresmedlem i stævnespring i USA

Find Leverandører af Elektronik komponenter her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger