CoroCut 1-2 til en virkelig sikker af- og sporstikning
Sandvik Coromant har opdateret sit CoroCut® 1-2-system til
stabil og hurtig af- og sporstikning, så det nu anvender
fjederfastspændingsteknologi. Det giver ikke blot større stabilitet
men eliminerer behovet for operatørens vurdering, som er nødvendig,
når der bruges en momentnøgle på konventionelle
skruefastspændinger.
Ud over stor sikkerhed fokuserer det nye CoroCut 1-2-design på
let håndtering. Den nye patenterede fastspændingsløsning har et
skærleje med rail og en hurtigskiftenøgle, der eliminerer behovet
for en momentnøgle. Det garanterer ikke blot god stabilitet og
korrekt fastspændingskraft, men også et smidigt skærskift. Det
betyder, at CoroCut 1-2 nu sikrer en virkelig sikker og effektiv
af- og sporstikning i alle applikationer med en diameter mindre end
eller lig med 38 mm.
Stærkt værktøjsmateriale (legering med modstandsevne mod
træthed), stor stivhed og effektiv spånkontrol har også potentialet
til at øge tilspændingen, når der bruges CoroCut 1-2. Faktisk
bekræfter tests med længdedrejningsoperationer, at den nye
fjederfastspænding muliggør en forøgelse af tilspændingen* på op
til 27 procent med uændret nedbøjning. Det skyldes, at nedbøjningen
er 2.7 gange mindre med en fjederfastspænding sammenlignet med en
skruefastspænding.
Som støtte til systemets nye design, tilbyder CoroCut 1-2 over-
og underkøling på alle værktøjer. Kølingen under skæret
kontrollerer temperaturen ved skærkanten, hvilket resulterer i
mindre værktøjsslid og en mere stabil performance, mens kølingen
over skæret anvendes til at fjerne spånerne. Disse fordelagtige
virkninger kan oven i købet set ved både højt og lavt tryk.
En ekstra fordel er, at tilslutningen af kølevæsken gøres
lettere med brugervenlige plug and play-adaptere. Traditionelt har
tilslutning af kølevæske til et værktøj været tidskrævende på grund
af dårlige adgangsforhold og slanger, der kommer i vejen for
værktøjet og komponenten. Adaptere med plug-and-play-funktion
eliminerer behovet for en slange, og sikrer problemfri
kølevæsketilslutning og værktøjsskift.
CoroCut 1-2-systemet, der egner sig til alle materialetyper,
omfatter mere end 700 standardskær.
* Overskrid ikke skærets anbefalede skæredata, og tag hensyn til
bearbejdningsforholdene.
Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du besøge hjemmesiden på
sandvik.coromant.com/da-dk/products/corocut_1-2/pages/product-details.aspx.






