KPK introducerer færdiginstalleret, elektronisk dørlås direkte fra fabrikken

Dette billede illustrere KPK introducerer færdiginstalleret, elektronisk dørlås direkte fra fabrikken

KPK Døre & Vinduer introducerer nu “SMART aflåsning” – en
komplet, elektronisk låseløsning til facadedøre. Løsningen består
af en digital lås med display og nøglebrikker samt en
specialudviklet 3-punktsstanglås med hagekolver. Systemet kommer
fra Yale Doorman, som er et sikkert alternativ til den
traditionelle, mekaniske sikring med nøgle. Den elektroniske lås
kan åbnes med en nøglebrik eller ved at indtaste en personlig kode
og kan styres via en smartphone.

SMART aflåsning fra KPK Døre & Vinduer fås nu færdigmonteret
i døren og brugsklar direkte fra fabrikken. Håndværkeren skal ikke
sætte sig ind i det elektroniske system – han skal blot montere
døren, og så kører det automatisk:

– Vi har gjort det let for håndværkeren at kunne tilbyde sine
kunder de nyeste, smarteste og sikreste dørløsninger uden at skulle
sørge for det elektroniske også. KPK monterer og koder låsen, før
den overhovedet forlader fabrikken, forklarer salgs- og
marketingchef Piet Hyldahl fra KPK Døre & Vinduer.

Fordi SMART aflåsning er elektronisk, kan en bortkommen
nøglebrik hurtigt gøres inaktiv eller slettes. Systemet gør det
også muligt at give en person, fx en håndværker adgang til huset
eksempelvis via en midlertidig kode eller ved at låse døren op via
en app på telefonen.

Yale Doorman-låsen er produceret i et robust design og i et
materiale, som kan tåle vind og vejr. Der er lys i displayet, så
låsen også kan betjenes i mørke. Skal der laves ændringer, fx hvis
en nøglebrik er blevet væk, er der en dansk voice-guide, som
hjælper med at kode nøglebrikken ud. Låsen kan desuden integreres
med et alarmsystem.

Få mere information om KPK Døre & Vinduers nye SMART
aflåsning på kpk-vinduer.dk

LÆS også: Art Andersen vinder Ingeniørens Bæredygtighedspris med Energy Frames
KPK introducerer færdiginstalleret, elektronisk dørlås direkte fra fabrikken's Firmaprofil
Cookie-indstillinger