Magsnap – magnetiske adaptere holder e-kæder i sporet

Dette billede illustrere Magsnap – magnetiske adaptere holder e-kæder i sporet

Mange af ideerne til de innovative igus-produkter opstår i
samarbejdet med kunderne og på basis af helt konkrete ønsker fra
deres side. Magsnap er et godt eksempel på helt nye produkter, der
også kan være interessante for mange andre kunder. Magsnap er en
lille magnetisk adapter, der nemt kan påclipses energikædernes
åbningselementer og åbner nye muligheder for hængende applikationer
eller lodrette cirkelbevægelser.

igus har udviklet “magsnap”-nyheden til støtte for hængende
energikæder på lange vandringer. De små magnetiske clips placeres
på kæden på en måde, så forløbet på selve metaloverfladen
fastholdes og kæden ikke svinger frem og tilbage. Det betyder, at
man slipper for en styrekanal, og man sparer både udgifter,
montering og vægt. “Allerede eksisterende systemer kan sagtens
udstyres med magsnap uden de store problemer, da clipsene passer
til vore standardelementer”, forklarer Christian Barthen, Global
Product Manager for e-kæder hos igus GmbH. “To små magnetiske
adaptere clipses fast på hvert femte åbningselement på e-kæden, og
afhængigt af kædens vægt kan yderligere elementer udstyres med
clips.”

Rolig drift i mange forskellige
applikationer

Som eksempel på anvendelsesområder kan nævnes smalgangskørsel i
forbindelse med materialehåndtering, kranapplikationer med hængende
energikæder eller fuldautomatiske parkeringshuse. På de enkelte
magsnap-clips er der anbragt støjdæmpende elementer, så støjniveaet
holdes på et minimum i forbindelse med afrulningen på metallet.
Magsnap egner sig ligeledes til applikationer med stående
cirkelbevægelser, hvor kæden drejer rundt inde i en afskærmende
overdækning (de såkaldte RBR-applikationer). Her sørger magnetclips
for at holde kæden i afdækningens ydre radius, hvilket giver
mulighed for en mere enkel styrekonstruktion

Cookie-indstillinger