Enkelt design og behageligt lys
Focus Lighting lancerer nu SKY, en ny parklygte i et enkelt,
stilrent design, tegnet af AART designers.
– I SKY har vi opnået et design som på den ene side falder smukt
og diskret ind i omgivelserne. Og på den anden side, ved nærmere
eftersyn, træder den frem og er sin egen med elegante proportioner,
gennemtænkte materialesammenstød samt smuk og funktionelt
integreret lysteknik – både tændt og slukket, udtaler arkitekten
bag parklygten, Morten Hove Lasthein. – Materialernes kvalitet og
det elegante formsprog gør lygten yderst indpasningsvenlig i en
bred vifte af forskelligartede miljøer. F.eks. et diskret og
klassisk formsprog i den historiske bykerne eller et uhøjtideligt
og stringent udtryk til villavejen.
Lyskilden er LED, som med sin placering i bunden af armaturet
giver et behageligt, indirekte lys, reflekteret af den hvælvede
top. SKY er udstyret med en af markedets bedste LED’er af typen
Bridgelux, som foruden lang levetid og høj driftssikkerhed er
karakteriseret ved regelmæssigt lys uden udsving i
farvetemperaturen.
UV-bestandig skærm
SKY skærmen er støbt i long-life polycarbonat med acryl på begge
sider, hvilket gør den særdeles modstandsdygtig over for solens UV
stråling. Man undgår således den kedelige gulfarvning, der i mange
år har betydet at plastskærme skulle skiftes jævnligt.
“Branding” ved hjælp af farver
De øvrige dele er i aluminium, som males grafit- eller silvergrå –
eller i en den karakteristiske farve som samler en bydel eller et
område.
SKY åbner desuden mulighed for at afstandsringen kan udnyttes til
at skabe identitet, f.eks. med firmalogo, byvåben eller blot en
karakteristisk farve. Afstandsemnet benyttes når masten er 90 mm i
diameter, mens 60 mm master benyttes uden afstandsemne.
LED fakta
SKY udstyres med LED af typen Bridgelux Vero som bruger 31,7 W i
starten og 34 W i slutningen af sin levetid på 100.000
timer.
Bridgelux LED’er fås i farvetemperaturer fra 2700 til 5600 Kelvin
og med farvegengivelse op til 90 Ra. Som standard tilbydes farve
3000 med en farvegengivelse på min. 80 Ra.






