HONEYWELL LANCERER DEEPBLUE WINTER-HANDSKER

Dette billede illustrere HONEYWELL LANCERER DEEPBLUE WINTER-HANDSKER

Honeywell (NYSE: HON) annoncerede i dag lanceringen af DeepBlue
Winter-handsker, som er et alternativ til traditionelle
læderhandsker med enestående varme- og gribeegenskaber. DeepBlue
Winter-handskerne egner sig især til brug i industrier såsom olie
og gas, forsyning, byggeri, jernbaner og transport, fordi de holder
hænderne varme, tørre og behagelige og giver håndværkerne mulighed
for at gribe fat om olieholdige og våde genstande i kolde
miljøer.

“Traditionelle læderhandskers egenskaber og levetid er
begrænset, så vores kunder har bedt os om at udvikle nye
allround-arbejdshandsker med en række forbedrede funktioner og
fordele”, siger Peggy Mandozi, produktchef for
handskeudviklingsafdelingen i Honeywell Safety Products (EMEAI).
“De efterspurgte især en handske, der ikke bare havde en lav vægt,
var åndbare og fleksible, men også havde enestående varme- og
gribeegenskaber i våde og kolde miljøer. Resultatet er DeepBlue
Winter – en nitrilskumimprægneret handske med en tyk fleece-foring,
der holder hænderne tørre og varme ned til minus 20° C”.

Handskens uovertrufne slidstyrke (niveau 4) er i
overensstemmelse med EN388-standarden og beskytter således mod en
lang række potentielle arbejdsulykker. Nitrilskumimprægneringen
forbedrer brugerens fingerfærdighed og giver enestående
gribeegenskaber i våde og olieholdige miljøer. DeepBlue
Winter-handskernes levetid er også længere end traditionelle
læderhandsker, fordi de kan vaskes i vaskemaskine ved 40° C, uden
at det går ud over ydeevnen.

DeepBlue Winter-handskerne er forsynet med en justerbar
håndledssnøre, hvilket giver en bedre pasform. De nye handsker er
også blevet afprøvet til industrielle formål hos et større olie- og
gasselskab.

 For at få flere oplysninger om Honeywell Safety Products,
verdens førende producent af den bredeste top-til-tå-portefølje af
personlige værnemidler til industrien, henviser vi til vores
websted https://honeywellsafety.com/Nordic.

Cookie-indstillinger