Brady Brand Protection meddeler partnerskab med Element Case
Brady (NYSE:BRC), en førende leverandør af integrerede løsninger
til beskyttelse af mærker, meddelte i dag, at deres virksomhedsdel
for mærkebeskyttelse (Brand Protection) har skabt et
specialudviklet system til produktkontrol til at beskytte Element
Cases eksklusive tilbehør til smartphones og tabletter mod
forfalskninger.
Løsningen består af komplekse labels med et sikkert
design, som kan scannes for at afgøre, om de er ægte, vha. enhver
smartphone med en offentligt tilgængelig app til læsning af
stregkoder. Eksterne labels på produktemballagen er kombineret med
interne labels inden i produktets ramme, så der opnås øjeblikkelig
digital kontrol. Brady integrerede HP’s Global Product
Authentication Service (GPAS) i løsningen, så Element Cases’ kunder
og partnere i leverandørkæden øjeblikkeligt kan afgøre, om et
produkt er ægte.
Reaktion på forfalskninger
Element Case er den førende specialproducent af
luksustilbehør til smartphones og tabletter. Som et ikonisk mærke
inden for populærkultur har virksomheden oplevet hidtil usete
niveauer for forfalskninger fra de internationale markeder. For at
udrydde disse forfalskninger og give sine kvalitetsbevidste kunder
fuld beskyttelse mod efterligningsprodukter, har virksomheden
udnyttet Brady’s seneste teknologier til produktkontrol.
Udover denne nye løsning til beskyttelse mod
forfalskninger har Element Case registreret sine mærker globalt,
aggressivt gået på jagt efter krænkere af deres ophavsret og ansat
et team, hvis mål er at finde og få producenter af forfalskninger
lukket ned. Brady’s løsninger til beskyttelse af mærker er det
perfekte supplement til disse interne ressourcer for mærket.
Brady’s forskel
Efter omfattende forskning blev HP’s GPAS-platform, som
Brady tilbyder sammen med deres opmærkningsløsninger, valgt som det
bedste digitale kontrolværktøj til Element Case. Dette værktøj
giver cloud-baseret beskyttelse af mærker for forbrugere og
partnere i forsyningskæden, så de øjeblikkeligt kan kontrollere
produkternes ægthed via smartphones. Det giver også Element Case
sporingsfunktioner til forsyningskæden og analyse i realtid, som er
baseret på et system med tilpassede regler.
“Brady var ærlige og pragmatiske angående et kontrolsystems
funktioner og begrænsninger samt fleksible på den måde, de imødekom
kravene for vores virksomhed og produkter”, siger Jeff Sasaki,
grundlægger og administrerende direktør af Element Case. “De var
unikke i deres tilgang, idet de først opbyggede en dybdegående
forståelse af vores mærke og vores forsyningskæde, inden de fandt
frem til en skræddersyet løsning, som imødekommer vores specifikke
behov fuldstændigt.”
“Vi er spændte over at hjælpe Element Case med at skabe en
komplet oplevelse af deres mærke vha. vores fysiske og digitale
opmærkningsløsninger. Med disse værktøjer kan kunderne scanne og
registrere de produkter, de køber, så de i endnu større grad kan
være en del af Element Case-kulturen. Desuden vil virksomheden være
i stand til at reducere problemerne med forfalskninger samt opnå
bedre salgstal”, siger Dennis Polinski, global produktchef for
løsninger til mærkebeskyttelse hos Brady.
“Vores partnerskab med Element Case giver os ikke blot mulighed
for at hjælpe dem i deres kamp mod forfalskninger – det lader os
støtte et førsteklasses mærke, som giver forbrugerne et unikt,
æstetisk produkt, der er kendt for sin holdbarhed”, tilføjer
Polinski.
Der er flere oplysninger om Element Case på
ElementCase.com. Du kan få flere oplysninger om Brady’s løsninger
til mærkebeskyttelse på BradyProtection.com eller ved at sende
en e-mail til emea_request@bradycorp.com.
Om Element Case
Element Case er et banebrydende livsstilsmærke, som leverer
førsteklasses tilbehør til mobilenheder. Idet Element Cases’
produkter er sjældne og eksklusive, tilkendegiver det at eje et af
dem et ønske om at ville udstyre sin mobilenhed med kategoriens
bedste tilbehør. Intet kan måle sig med den høje kvalitet og det
innovative design af et ægte Element Case-produkt.






