Loftproducent lancerer verdensnyhed i Danmark

Dette billede illustrere Loftproducent lancerer verdensnyhed i Danmark

Verdens største loftproducent, Armstrong, har netop fået et
produkt på hylderne, der har opnået den eftertragtede Cradle to
Cradle-certificering. Det drejer sig om loftet Perla OP, og
certificeringen vækker stor glæde hos Armstrongs danske
eneforhandler, Mogens Rasmussen A/S i Middelfart.

– Vi er glade og stolte over at kunne tilbyde det første Cradle
to Cradle-loft på markedet, og vi har store forventninger til den
fremtidige interesse for produktet. Det er en verdensnyhed og helt
unikt, at man nu har mulighed for at vælge et gennemført
miljørigtigt loft, hvor der er garanti for bæredygtighed igennem
hele produktets livscyklus, forklarer indehaver Peter Gjerløff. Han
oplyser, at loftet henvender sig til ethvert byggeprojekt, hvor
bæredygtighed og en grøn profil vægter tungt – herunder byggerier i
sundheds- og undervisningssektoren.

Nem rengøring, lang levetid og godt
indeklima

Perla OP skal i henhold til Cradle to Cradle overholde særlige
regler i forhold til, hvor materialerne kommer fra, og hvordan
restprodukterne bliver behandlet. Desuden har loftet en masse gode
egenskaber, der blandt andet vil lette rengøringen i dagligdagen og
forlænge levetiden. Loftet er konstrueret, så det tåler hyppige
aftørringer med en opvredet klud, mens en særlig overflade gør det
i stand til at modstå ridser og skår. Samtidig er loftet ISO
5-certificeret, og i kraft af en førsteklasses luftgennemstrømning
sikres et godt og sundt indeklima. Loftet leveres desuden i den
skrappeste absorptionsklasse, klasse A. Loftet består af 53 procent
genbrugsmaterialer. Alle materialer er fuldstændig
genanvendelige.

Armstrong World Industries er – med omkring 8700 medarbejdere og
34 fabrikker på verdensplan – global markedsleder inden for gulve
og lofter. Koncernen omsatte i 2012 for ca. 2,6 mia. USD.
armstrong.com

Mogens Rasmussen A/S leverer – i tæt samarbejde med arkitekter
og rådgivere – akustikløsninger, facadesystemer og solafskærmning.
Virksomheden, der har over 20 års erfaring med skræddersyede
løsninger til byggeriet, er dansk agent for internationalt førende
producenter som Armstrong (USA), HunterDouglas (Nederland) og
Rodeca (Tyskland). 

Cookie-indstillinger