De positive overraskelser fik fuld gas på BYGGERI ’14

Dette billede illustrere De positive overraskelser fik fuld gas på BYGGERI ’14

De positive overraskelser fik fuld gas på BYGGERI
’14

ITW Bygs opgraderede Paslode Impulse-serie af gasværktøjer
hittede blandt håndværkerne på BYGGERI ’14. Ikke mindst tømrerne
var begejstrede over det videreudviklede stavsømværktøj IM100Ci,
som med sin litiumbatteriteknologi og lette, ergonomiske
konstruktion gør, at håndværkeren sparer både kræfter, besvær og
tid på byggepladsen.

Håndværkerne flokkedes om ITW Bygs stand på BYGGERI ’14, og det
skyldtes ikke mindst, at de her kunne opleve den nylancerede og
opgraderede Paslode Impulse-serie, der udgør markedets bredeste
serie af gasværktøjer.
 
Værktøjet, der matcher tidens
håndværkerkrav

Det helt store trækplaster var IM100Ci, Paslode Impulse-seriens
videreudviklede stavsømværktøj, og især tømrerne kunne se store
arbejdstidsmæssige og ergonomiske fordele ved at investere i
værktøjet.

– Dét, at værktøjet skyder så hurtigt og hurtigt lader op, er
meget positivt. Med de stigende krav til både hastigheden og
kvaliteten af udførelsen er det vigtigt, at man som håndværker hele
tiden er på forkant med udviklingen og bruger markedets bedste
værktøjer og materialer. Efter at have prøvet det nye gasværktøj
af, må jeg sige, at jeg bestemt er positivt overrasket, fortæller
tømrermester Niki Martiny, indehaver af Martiny Byg på Bornholm,
som var en af de mange nysgerrige, der kiggede forbi hos ITW Byg på
BYGGERI ’14.

Masser af fordele med Paslode
Blandt de mange fordele, som kendetegner IM100Ci, er det
ergonomiske gummigreb og en todelt konstruktion, hvor
forbrændingskammeret og den ydre kappe er adskilt, så en del af
stødene ved skudaffyring absorberes i selve værktøjet. Samtidig er
værktøjet konstrueret, så vægten fordeles mere ergonomisk korrekt,
og tilsammen betyder disse egenskaber, at håndværkeren undgår at
overbelaste sine håndled, underarme og fingre i løbet af
arbejdsdagen.

– Derudover er hele Paslode Impulse-serien kendetegnet ved at
bruge den mest moderne teknologi. Værktøjerne er fuldt
funktionsdygtige i al salgs vejr, ligesom gasteknologien gør, at de
er klar til brug på ét sekund. Stavsømværktøjet IM100Ci og
beslagsømværktøjet PPN50Ci kan desuden bruges i temperaturer fra
-15° C til +49° C, forklarer produktchef hos ITW Byg, Anders Olsen,
der alle fire messedage var til stede på BYGGERI ’14. Han
fortsætter:

– Litiumbatterierne har derudover en lang levetid og kort
ladetid, og f.eks. er IM100Ci fuldt opladet med 7.500 skud efter en
time og 200 skud efter 2 minutter. Paslode Impulse-serien letter
håndværkerens arbejdsdag betragteligt både med hensyn til
effektivitet og arbejdsmiljø. Vi har allerede fået flere
tilbagemeldinger fra bl.a. tømrere, som fortæller, at de med
IM100Ci sparer masser af tid på en almindelig arbejdsdag, samtidig
med at de undgår en masse af de belastninger, som andre værktøjer
kan give, afslutter han.
For yderligere information, kontakt:
Anders Olsen, produktchef, ITW BYG
Tlf. + 45 6341 1026
E-mail: ao@itwbyg.dk

Cookie-indstillinger