KPK lancerer 6 dages Quick-levering
Det gælder blandt andet vindues- og dørprodukter i træ med 2-
eller 3-lags ruder, træ/alu med 2- eller 3-lags ruder, faste- og
sidepartier, rammedøre, vinduesdøre mv.:
– Der er kommet mere fart på byggeriet den seneste tid, og vi kan
konstatere, at håndværkerne i stigende grad efterspørger hurtigere
levering. Det er på vej til at blive et konkurrenceparameter, og vi
vil så vidt muligt hjælpe håndværkerne med at kunne leve op til
det, som kunderne forventer, forklarer salgs- og marketingchef Piet
Hyldahl fra KPK Døre & Vinduer og fortsætter: – Derfor kommer
vi nu med muligheden for ned til 6 dages levering på vores
produkter Træ og Træ/Alu. Det er vel at mærke vinduer og døre, der
laves individuelt på mål.
Optimering af en række interne processer og nogle meget dedikerede
medarbejdere muliggør den korte produktions- og leveringstid. KPKs
produktion på Mors kører i forvejen efter lean-principper og med
den nyeste teknologi, og det er alt sammen med til at optimere
processen:
– Vi skal naturligvis først og fremmest være sikre på, at vi kan
tilbyde den samme kvalitet – også når vi “quick-leverer”. Det kan
vi, og derfor tilbyder vi også markedets længste garanti-periode på
disse produkter – nemlig 10 år, fortsætter han.
Piet Hyldahl forklarer supplerende, at Quick-levering på ned til 6
arbejdsdage kun er mulig, fordi KPK producerer alle sine døre og
vinduer selv. Herved har virksomheden kontrol over hele
produktionsprocessen:
– Vi er jo en mere end 35 år gammel virksomhed, der gennem alle
årene har valgt at bibeholde produktionen her i Danmark. Det giver
nogle gode danske produktionsarbejdspladser, men det giver os også
en række fordele i relation til både fleksibilitet og kvalitet. Det
udnytter vi nu til at skære af leveringstiden, når det haster mest
for vores kunder – fra bestilling til levering, slutter han.
KPK har afsat en del af produktionen til Quick-levering og kan
allerede nu modtage bestillinger med 6 dages levering.
Fakta om Quick-levering
KPK Døre & Vinduer tilbyder nu Quick-levering på 6 dage.
Leveringen sker mod en merpris i forhold til eksisterende
listepriser og omfatter følgende produkter:
Døre og vinduer i Træ med 2-lags eller 3-lags ruder
Døre og vinduer i Træ/Alu med 2-lags eller 3-lags ruder
Skrå eller profil kehl
Energisprosser
Fastepartier og sidepartier
Rammedøre til facade og terrasse
Vinduesdøre
Standardfarverne: Hvid RAL- 9010, Antik-hvid RAL-9001, Lys Grå
KPK-7086, Antracit grå RAL-7016,
Sort RAL 9005
Træ/Alu elementer kan leveres i 2-farvet i en kombination af de
5 farver.
Standard beslåning
Standard energiglas samt Sahara, Satinato og lamineret klar
glas
Frisede fyldinger til Træ
Glatte fyldinger til Træ og Træ/Alu
Standardtilbehør: Klikventil, lysningsnoter, sikringsbeslag,
aflåselige paskvilgreb, de 3
dørgrebsformer med besætning.
For yderligere oplysninger kontakt
venligst:
Salgs- og marketingchef Piet Hyldahl, KPK Døre & Vinduer
A/S, dir. tlf. 9670 2411, mobil 4013 3477
og piet.hyldahl@kpk-vinduer.dk
Læs mere på kpk-vinduer.dk






