Sådan passer teleselskaberne på dine følsomme data

Dette billede illustrere Sådan passer teleselskaberne på dine følsomme data

Teleselskaberne ved endnu mere om danskernes gøren og laden, end
Net, fordi logningsbekendtgørelsen kræver, at mange forskellige
data bliver logget. Logfilerne indeholder viden om hvor kunden var
da et telefonopkald startede, og hvor man befandt sig da det
sluttede.Oplysningerne er baseret på celleoplysninger fra
mobilmasterne, såkaldte lokationsdata.

Tilsvarende data tilskrives loggen, når der bliver send SMS og
MMS eller foretages EMS kommunikation. Derudover ved
teleselskaberne også hvem kunderne har kommunikeret med og hvornår.
Oplysninger om opkald og beskeder foretaget i udlandet, findes også
i logfilerne.

Mængden af de indsamlede kommunikationsdata er enorm. I 2013
loggede den danske teleindustri over 3.500 milliarder
registreringer om danskernes digitale færden.

I teleselskaberne har kun få medarbejdere adgang til de følsomme
og personlige oplysninger, skriver onlinemagasinet
MereMobil.dk.

– ²Det er en lille sikkerhedsgruppen, kaldet ¹politigruppen¹,
som har adgang til logningsdata. De sidder bag lås og slå og
medarbejderne er sikkerhedsgodkendte,² siger pressechef Tanja
Krebsø fra teleselskabet 3 til MereMobil.dk.

Hun siger videre, at den almindelige kundeservicemedarbejder kun
har adgang til kundernes regningsdata, og der er ikke fysisk adgang
til logningen.

Ikke relevante opslag er fyringsgrundLandets næststørste
teleselskab Telenor med næsten 1,9 millioner kundeaftaler på
mobilabonnementer fortæller, at ikke relevante opslag på kunder
udløser øjeblikkelig fyring.

– “Hver gang en medarbejder er inde på en kunde logges det i
vores systemet, og der må kun kigges, når det har arbejdsmæssig
relevans. Ekskærester og naboen er eksempelvis ikke relevante. Hvis
man overtræder dette, er det direkte fyringsgrund,” siger
netværksdirektør Richard Stigaard.

Kundeservice i Telenor kan se hvem du har ringet til, hvad du
har brugt, om der er foretaget opkald i udlandet, og
abonnementsinformationer.

– “På næste niveau har jeg tre sikkerhedsgodkendte medarbejdere,
der kan se lokationsdata og indholdet af SMS-beskeder. Her gælder
samme regler. Bliver man fanget af vores overvågning i irrelevante
opslag afsluttes samarbejdet,” lyder det fra
netværksdirektøren.

Heller ikke Telias kundeservicemedarbejdere har adgang til andet
end informationer, som skal anvendes ved betjening af kunderne,
fortæller David Engstrøm, kommunikationsrådgiver i Telia.

Samtaler kan aflyttesLovningen omkring retten til at drive
teleselskab i Danmark kræver, at der er mulighed for at optage
samtaler til brug i politimæssig efterforskning.

Hvis politiet kontakter teleselskabet med en dommerkendelse, kan
der opsættes en mere intensiv overvågning, inklusive optagelse af
samtaler.

– “Dem som arbejder med dette er sikkerhedsgodkendt på det
højeste niveau,” lyder det fra Richard Stigaard i Telenor. Han
fortæller videre, at der føres stikprøvekontrol med medarbejdernes
opslag på kunderne.

I forbindelse med omgangen med kundedata i Nets har Version2
afsløret, at det ikke kræver særlige rettigheder for at slå
kortdata og forbrug op. Selv kundeservicemedarbejdere havde denne
mulighed.

Telebranchens fællesorganisation Teleindustrien mener
teleselskaberne håndterer logningsdata med stor forsigtighed.

– “Min oplevelse er, at logningsdata håndteres med allerstørste
forsigtighed. Gennem tiden har flere journalister forsøgt at få
adgang til at se hvordan logningen foregår, men selskaberne har end
ikke givet adgang til at tale med de medarbejdere, som arbejder med
logningen,” fortæller
Jakob Willer, direktør i Teleindustrien til MereMobil.dk.

Han mener desuden, at der påhviler politikerne et ansvar for at
begrænse mængden af data der logges.

– “EU har underkendt logningsdirektivet i sin helhed. I Danmark
er man nødt til at se på, om logningen er i strid med de
grundlæggende menneskerettigheder. I lyset af Se og Hør / Nets
sagen bør
justitsministeren f.eks. tage konsekvensen og øjeblikkeligt sløjfe
sessionslogningen over internetadfærd, da dataene ikke bliver grund
til en pind, så i vi kan få begrænset datamængden,” lyder det fra
Jakob Willer.

Skat har tidligere i flere tilfælde forsøgt, uden
dommerkendelse, at få teleselskaberne til at udlevere oplysninger,
som er blevet indsamlet, men de blev afvist.

– “Da Skat, som myndighed kom og truede selskaberne med jura og
dagbøder, blev der ikke udleveret data. Det synes jeg viser, at
telebranchen tager kunderne data yderst alvorligt,” siger Jakob
Willer.

Teleselskaberne udleverer kun logningsdata til politiet, når der
foreligger en dommerkendelse. Det er muligt at ansøge teleselskabet
om aktindsigt i de data, der er logget på ens eget
telefonnummer.

Kilde: MereMobil.dk 

Relevant information

MereMobil.dk
https://meremobil.dk/2014/05/saadan-passer-teleselskaberne-paa-dine-data/

Cookie-indstillinger