Ny autorisationslov gambler (stadig) med sikkerheden

Dette billede illustrere Ny autorisationslov gambler (stadig) med sikkerheden

I DS Håndværk & Industri er vi glade for, at alle
autorisationsområder samles i en fælles lovgivning. Det giver både
Sikkerhedsstyrelsen og installatørerne et godt grundlag for at
sikre, at arbejdet udføres og serviceres korrekt.

– I DS Håndværk & Industri vil vi selvfølgelig gøre alt hvad
vi kan for, at den nye lovgivning får så få negative konsekvenser
som muligt for vores medlemsvirksomheder. Men vi er stadig
bekymrede over sikkerheden på flere punkter. For eksempel skal der
ikke længere føres kontrol med de udførte installationer. Vi
anbefaler, at man laver et krav om ekstern kontrol, så vi sikrer
kvalitet og høj sikkerhed i el- og vvs-branchen, siger direktør i
DS Håndværk & Industri Jani Lykke Methmann.

– I forhold til delautorisation stilles der tilsyneladende ingen
krav om at kunne dokumentere praktisk relevant erfaring, og det
giver også anledning til bekymring for sikkerheden hos DS Håndværk
& Industri. Sidemandsoplæringen mangler, og der er stor forskel
på teoretisk kendskab og rigtig praktisk erfaring, siger direktør i
DS Håndværk & Industri Jani Lykke Methmann.

– Det er også problematisk, at Sikkerhedsstyrelsen alene gøres
til øverste myndighed og i flere tilfælde uden nogen øvrig
klageadgang. Der bør være en mulighed for at få vurderet faglige
tvivlspørgsmål i et uvildigt nævn af relevante fagfolk, hvis der
ikke er enighed om fortolkningen af lovgivningen, supplerer
el-konsulent i DS Håndværk & Industri René Kjemtrup.

Cookie-indstillinger