L&S Gruppen manifesterer sig som systemhus
L&S Gruppen, der i forvejen består af
Vejlevirksomheden Lund & Sørensen A/S og en kinesisk pendant
med speciale i vindmøllebranchen, bliver gennem købet i stand til
at tilbyde kunderne en langt mere helhedsorienteret løsning, der
inkluderer både komponenter og den tilhørende styring og
overvågning.
Den formelle overtagelse af Innotek og virksomhedens 16
medarbejdere sker den 1. juni 2014. Uformelt er samarbejdet på
plads, og flere fælles projekter har allerede set dagens lys.
Innotek bliver en selvstændig forretningsenhed i L&S Gruppen,
og derfor bevarer virksomheden både sit navn og sin
hjemstedsadresse i Kolding.
Lund & Sørensen benyttes allerede som totalleverandør på
opgaver, hvor der er behov for både komponentekspertise og
styringsautomatik. Indlemmelsen af Innotek i L&S Gruppen er
imidlertid et vigtigt boost for kompetenceudviklingen på
styringssiden. Administrerende direktør i Lund & Sørensen,
Carsten Nygaard Lund, glæder sig over, at gruppen nu for alvor kan
gøre sig gældende som totalleverandør af både enkle og komplekse
automationsprojekter.
– Vi ser købet af Innotek som en logisk forlængelse af vores
nuværende kompetencefelt. Vi er allerede stærke på
styringsautomatikken, men med Innotek får vi en hel organisation af
kompetente automationsteknikere, der forstår at integrere vores
løsninger i alle grene af industrien. Perspektivet for os er, at vi
fremover kan tilbyde nogle mere sammenhængende løsninger, der i
højere grad end tidligere skaber værdi for kunderne. For kunderne
skal perspektivet være, at de kun skal handle ét sted, og at de her
køber en komplet og integreret løsning, der er gennemtænkt fra a
til z, fortæller Carsten Nygaard Lund, der understreger, at Lund
& Sørensen også bidrager med et betydeligt kompetenceløft hos
Innotek, der fremover kan trække på produktspecialisterne i
Vejle.
Innotek udvikler og producerer styretavler, automationsløsninger
og komplette proces- og maskinanlæg til alle grene af industrien.
Inden for industrikøling og styring af kølerum har virksomheden
oparbejdet et særligt speciale, der passer godt til Lund &
Sørensens ekspertiser inden for el-styret opvarmning og
temperaturregulering. Med købet følger desuden et agentur på
programmerbare HVAC/R-kontrolenheder fra italienske Carel.
Hele L&S Gruppen er en del af Nibe Industrier AB og dermed
en del af en international succes med mere end 70 virksomheder og
9.000 medarbejdere på verdensplan.
Kontakt:
Carsten Nygaard Lund
Adm. direktør, Lund & Sørensen A/S
T: +45 76 41 61 23 • M: +45 40 28 69 52
cnl@ls-elvarme.dk






