MICA klar med nyt udviklingsprojekt

Dette billede illustrere MICA klar med nyt udviklingsprojekt

Nye kræfter om bord
Ansættelsen af Finn Hansen sker som led i videreudviklingen af
MICA. Finn Hansen har lang erfaring inden for opbygning og
udvikling af markeder, salgskanaler og virksomheder i både Danmark
og Norden. Som salgschef bliver den primære opgave at konsolidere
og udvikle MICA samt foretage en række nødvendige tilpasninger af,
hvordan MICA håndteres i fremtiden.

“Min fornemmeste opgave bliver at udvikle og sikre
implementering af den overordnede strategi for det nye
udviklingsprojekt. En spændende opgave under denne del af projektet
bliver at konsolidere os på de øvrige nordiske markeder og gøre
opmærksom på vores brede udvalg og kompetencer inden for produktion
og udvikling af komponenter til snegletransport,” fortæller Finn
Hansen.

Fokus på Norden
I de senere år har MICA arbejdet på at styrke sin position på
nærmarkederne Danmark, Sverige og Norge. Disse markeder skal
fortsat videreudvikles, blandt andet gennem styrkelse af relationer
til eksisterende kunder samt ved at tilbyde flere attraktive
produkter og serviceydelser. Yderligere, arbejdes der på at finde
nye måder at inspirere og innovere på:

“Med fokus på kvalitet, innovation og kundedialog vil vi i den
kommende tid forsøge at udnytte det store potentiale, de nordiske
markeder rummer for divisionens produkter. Fundamentet for alt
dette bliver at skabe tillid og troværdighed gennem et skudsikkert
knowhow omkring MICAs produkter,” oplyser Finn Hansen.

Øget tilgængelighed
Salgsorganisationen styrkes generelt ved ansættelsen af Finn Hansen
samt ved effektiv udnyttelse af en række salgsværktøjer. Herunder
skal en øget indsats på virksomhedens hjemmeside mica.as
medvirke til, at alle interessenter fremover får bedre indsigt i
MICAs produktprogram og kompetencer.

“Fremtiden er intelligent, og der er uanede muligheder i at
tænke systemer og produkter sammen. Vores nye hjemmeside skal dels
fungere som en ekstra salgskanal, dels som et interaktivt værktøj,
vores kunder kan benytte til at søge information om MICA og vores
produkter. Med den nye hjemmeside ønsker vi at skabe mere åbenhed
og tilgængelighed gennem et moderne udtryk og en øget
nyhedsformidling.” afslutter Finn Hansen.

Salgschef Finn Hansen står til rådighed med yderligere
information om MICA og det nye udviklingsprojekt på telefon +45 23
25 75 84 eller via e-mail finn.hansen@mica.as.

MICA udvikler, producerer og markedsfører komponenter og
komplette løsninger inden for snegletransport til korn- og
frøbranchen, industri, levnedsmiddelbranchen og landbrug. MICA er
en division i Westrup Group, der er blandt verdens førende
virksomheder inden for udvikling og fremstilling af maskiner og
udstyr til frø- og kornbehandlingsbranchen.

Cookie-indstillinger