Fortsat store investeringer hos LOXAM A/S

Dette billede illustrere Fortsat store investeringer hos LOXAM A/S

Nu udstyres LOXAM’s i alt 26 danske afdelinger med i alt 281 nye
lifte i et historisk stort indkøb af nyt materiel.

“Vi gennemfører et historisk stort investeringsprogram i år, og
en betydelig del af det nye materiel er alle mulige former for
lifte,” siger teknisk chef Frank Larsen fra LOXAM.

Det er både behovet for fornyelse af maskinparken ude i LOXAM’s
afdelinger og en stigende efterspørgsel hos bygge- og
anlægsvirksomhederne, som berettiger de store indkøb.

“Med den store investering i nye lifte understreger vi også, at
det er et område, som LOXAM, efter købet af Dansk Lift, satser på
at styrke yderligere,” siger Frank Larsen.

De fleste af de nyindkøbte lifte leveres til LOXAM’s afdelinger
eller direkte ud til kunderne allerede inden sommerferien i år. Og
med et gennemsnit på mere en 10 nye lifte til hver af de 26
afdeling, er der tale om en fornyelse, som vil kunne mærkes for
alvor, selvom liftene til dels fordeles efter afdelingernes
størrelse og historiske udlejningsvolumen.

Hovedparten af de nye lifte indkøbes fra Haulotte, og der er
tale om både teleskoplifte, bomlifte og sakslifte i mange
forskellige dimensioner.

Nye lifte i LOXAM’s danske sortiment bliver:

·         Haulotte
H43TPX, der med en rækkevidde på 43 meter er LOXAM’s største
teleskoplift.

·         Haulotte
Compact 10N er en 10 meter sakslift, som kun er 80 cm bred og
dermed egnet til at operere på begrænset plads.

·         Haulotte
H260PX er en 26 meter dieseldrevet bomlift

·         Nifty HR21 AWD
er en hybrid trailerlift, som både kan køre på el og diesel, og som
er mærket til at køre i de skrappeste miljøzoner.

LOXAM’s investeringsprogram for 2014 omfatter også betydelige
investeringer i nye dumpere, generatorer, gravemaskiner,
kompressorer og tromler.

Mere information: Teknisk chef Frank Larsen, LOXAM, tlf. 20 90
36 13 eller e-mail fl@loxam.dk

LÆS også: Effektiv og kompakt: ti nye strømforsyninger med basisfunktionaliteter
Fortsat store investeringer hos LOXAM A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger