Wihlborgs og Schneider Electric energirenoverer 15.000 m2 til nyt, energirigtigt domicil
Det næste år skal bygningen i samarbejde med energispecialisten
Schneider Electric Danmark renoveres fra kælder til kvist. I
starten af 2015 bliver bygningen Schneider Electric Danmarks nye,
energirigtige hovedkontor.
Ejendomsselskabet Wihlborgs har indgået en 12-årig lejeaftale med
Schneider Electric på ejendommen Lautrupvang 1 i Lautrupparken i
Ballerup. Lejemålet på ca. 15.000 kvm. vil fra starten af 2015 være
nyt hovedkvarter for Schneider Electric Danmark og daglig
arbejdsplads for ca. 500 medarbejdere. I perioden frem til
indflytning vil bygningen blive gennemgående renoveret, så
den fremstår som en fremtidssikret, effektiv og
energioptimeret erhvervsbygning, der lever op til nutiden krav til
styring og indeklima.
– Renoveringsprojektet er kendetegnet ved meget høje ambitioner.
Vores nye hus, skal være en moderne arbejdsplads, der er med til at
understøtte en dynamisk og positiv arbejdskultur, hvor alle dele af
Schneider Electric arbejder sammen, og hvor trivsel og godt
indeklima er i fokus, forklarer Thomas Träger, administrerende
direktør i Schneider Electric Danmark A/S, og fortsætter:
– Vi stiler mod at gøre bygningen ikke bare til en showcase af
ny teknologi, men også en bygning, hvor vi har arbejdet med de
produkter og løsninger, som vi i daglig dagen anbefaler vores
samarbejdsparterne og kunder at bruge. Vi gør således det, vi
siger. Det bliver også et intelligent hus, hvor energiforbruget
bliver styret og overvåget, så vi sikrer, at vi får mest muligt ud
af vores energi. Vi glæder os derfor til med stolthed at kunne
invitere kunder til vores moderne hovedkontor og give dem
inspiration til, hvordan nutidens kontorbyggeri kan se ud
Partner i byggeprojektet er ejendomsselskabet Wihlborgs, der har
købt ejendommen netop for sammen med Schneider Electric at føre
visionen om det fremtidssikre og energirigtige kontorbyggeri ud i
livet, og få konkrete erfaringer med at optimere eksisterende
bygninger, men stadig med en sund økonomi for øje.
Peter Ildal Nielsen, projektansvarlig hos Wihlborgs
uddyber:
– En af Lautrupparkens mest markante ejendomme bliver nu
gennemgribende renoveret således, at vi kan præsentere et lejemål,
der i teknisk og miljømæssig henseende er helt up-to-date. Der er
tale om en meget spændende bygning som både æstetisk og
miljømæssigt vil opfylde alle nutidige krav. Ved at forene vores
kompetencer om, hvad der gør en bygning mere værd og Schneider
Electrics fokus på energieffektivitet og indsigt i hvilke
løsninger, der er de rigtige, kreerer vi sammen en bæredygtig
arbejdsplads.






