Undervisningsministeren besøger Mercantec

Dette billede illustrere Undervisningsministeren besøger Mercantec

Oplægget fra ministeren bliver startskuddet til Mercantecs
årlige strategidag, hvor samtlige medarbejdere deltager, og
Christine Antorini vil i sit oplæg blandt andet komme ind på
adgangskravene til erhvervsgymnasierne og udfordringerne på
voksen-efteruddannelsesområdet (VEU), der har fået ekstra
bevillinger til at styrke læsefærdigheder og øget vejledning af
voksne om uddannelsesmuligheder. Derudover vil ministeren i
oplægget berøre Erhvervsskolereformen og de hensigter og ændringer,
den vil medføre for medarbejderne, når den træder i kraft august
2015. 

– Jeg er rigtig glad for, at Christine Antorini har takket ja
til at komme til Viborg og give sit bud på fremtiden for
erhvervsuddannelserne, siger direktør Kirsten Holmgaard, der har
inviteret ministeren til at deltage i strategidagen. Hun håber, at
de ansatte vil benytte sig af muligheden for at stille spørgsmål
direkte til ministeren både om reformens betydning, men også om
ministerens syn på læring og pædagogik i fremtiden.

Erhvervsskolereformen, der træder i kraft fra august 2015, skal
sikre både bedre undervisning, mere bevægelse og flere elever til
erhvervsuddannelserne. Målet er i 2025, at 30 procent af en årgang
vælger en erhvervsuddannelse – i dag er det kun 19 procent, der
vælger den vej efter folkeskolen. Samtidig skal flere gennemføre
uddannelsen i fremtiden. Målet er, at 67 procent fuldfører
uddannelsen mod i dag 52 procent på landsplan.

Pressen er velkommen til at deltage under Christine Antorinis
oplæg.

Cookie-indstillinger