Ny serie af avancerede energimålere

Dette billede illustrere Ny serie af avancerede energimålere

Behovet for pålidelig og detaljeret måling af energiforbruget
vokser dag for dag. Samtidig vokser behovet for mere avancerede
funktioner og mere kommunikation i de målere, vi bruger til at
holde styr på forbrug og fakturering. Derfor introducerer Schneider
Electric nu PM5000 – en ny serie energimålere med avancerede
funktioner og meget høj nøjagtighed til en attraktiv pris.

PM5000-serien består mere præcist af 12 nye målere i tre
produktfamilier: PM5100, PM5300 og PM5500. Tilsammen imødekommer de
langt de fleste behov, professionelle brugere stiller til deres
energimålere også i fremtiden. Det gælder eksempelvis
multitarif-måling, indbygget ethernet-kommunikation, on-board
hukommelse til logning af data og måling af harmoniske strømme.
Flere af målerne har endda to indbyggede ethernet-porte til nem
sammenkobling af flere enheder i netværk.

Nøjagtigheden er også i en klasse for sig og sætter nye
standarder for målere i denne prisklasse: Klasse 0.5S for PM5100-
og PM5300-målere og klasse 0.2S for PM5500-målerne.

Flere af Schneider Electric PM5000-målere er MID-certificerede
og dermed godkendt til afregning med fx SKAT og forsyningsselskaber
og til sub-fakturering af individuelle lejere/brugere af
installationen. Alle PM5000-målere testet og certificeret på et
uafhængigt laboratorium.

Se udvalget i serien her:  

Cookie-indstillinger