Vangsgaard investerer i megaprint

Dette billede illustrere Vangsgaard investerer i megaprint

Vangsgaard A/S, landets førende leverandør af skilte- og
konceptløsninger, mærker stigende efterspørgsel på printløsninger i
storformat. Derfor løfter selskabet nu sin kapacitet inden for
højkvalitetsprint med en millioninvestering i ny
printteknologi.

“Vi mærker en øget efterspørgsel på print i storformat. Derfor
opruster vi nu vores maskinpark med teknologi i
Rolls-Royce-klassen. Dermed sikrer vi kunderne hurtige leverancer
af fleksible, højkvalitetsprint på alt lige fra folieprint til
biler, busser og tog samt direkte print på plader i alle materialer
til udstillinger, facader mv.,” siger Anders Vangsgaard,
produktionsdirektør i Vangsgaard A/S.

Det er ‘pres’ fra kunder inden for en bred vifte af fag og
brancher, der gør, at Vangsgaard nu løfter printkapaciteten – fra
byggemarkeder til arkitekter, reklamebureauer og selskaber inden
for kollektiv trafik.

Teknisk overblik

Den nye industriprinter er en Durst P10 200 inkjet printer. Med
1000 DPI leverer den, den højeste printkvalitet tilgængelig på
markedet.

Printeren kan printe op til 205 m2 i timen og tilbyder yderst
fleksible anvendelsesmuligheder. Bl.a. direkte print i seks farver
plus hvid på emner, der måler op til to meter i bredden og print
direkte på plader eller materialer i endeløse baner. Samtidig giver
Durst P10 200 uovertruffen UV holdbarhed.

For mere information eller eventuel præsentation og rundvisning
i Vangsgaards maskinpark, kontakt venligst:

Produktionsdirektør i Vangsgaard A/S, Anders Vangsgaard, 2012
7777, mail: av@vangsgaard.dk

Om Vangsgaard A/S

Vangsgaard A/S er en del af den nordiske Brand Factory-koncern
og er i dag Danmarks førende leverandør af design- og
konceptløsninger til virksomheder og detailhandlen. Selskabet
udvikler og producerer bl.a. skilte, print, foliearbejde og står
bag butiksindretning og -udsmykning for en række af de førende
virksomheder i Danmark og Skandinavien.

I Danmark beskæftiger Vangsgaard A/S omkring 110 medarbejdere og
omsætter for ca. DKK 175 mio. årligt. Brand Factory-koncernen som
helhed har en omsætning på mere end SEK 800 mio. årligt og
beskæftiger omkring 500 medarbejdere i Norden, Baltikum og UK.

Cookie-indstillinger