Nu må vi tage skeen i den anden hånd

Vi må have løst praktikpladsproblemet én gang for alle. Det
skylder vi de unge mennesker. De har brug for en håndsrækning fra
virksomhederne for at blive udlært. Så de ikke ender i en alt for
stor gruppe af unge, der op til otte år efter folkeskolen end ikke
er begyndt på en uddannelse.

Vi skal også gøre det for vores egen skyld. Alle beregninger
viser, at vi om bare seks år kommer der at mangle 30.000
håndværkere. Så med mindre man regner med i fremtiden selv at
skifte vandrør, svejse eller lave sine elinstallationer, er det en
vi nødt til at tage skeen i den anden hånd.

Det handler om vores fælles samfundsøkonomi. Mangel på
håndværksuddannet arbejdskraft truer efterhånden industrien.
Arbejdsløsheden styrtdykker indenfor metal og industriområdet og
flere virksomheder oplever, at de ikke kan overholde leveringstider
på grund af mangel på arbejdskraft.
  
Små og mellemstore virksomheder indenfor håndværk og industri,
hører til de virksomheder, der tager flest lærlinge. Der hvor det
halter med at tage lærlinge, er i de helt store virksomheder. Det
er ellers de samme virksomheder, der har stort behov for faglært
arbejdskraft. Her bør de være deres ansvar mere bevidst.

Det handler egentlig bare om investering i fremtiden og godt
købmandsskab. Når man tager lærlinge ind, giver man noget af sin
virksomhed. Til gengæld kan man senere hen høste frugten, når man
har dygtige, faglærte håndværkere at ansatte.
Men den logik er det ikke alle, der forstår. Derfor kan det blive
nødvendigt med en økonomisk udligningsordning, hvor de virksomheder
der tager deres fair andel af lærlinge tilgodeses – er det ikke
rimeligt nok?