Mød kompetente rådgivere på Automatik 2014

Dette billede illustrere Mød kompetente rådgivere på Automatik 2014

– På Automatik 2014 i Brøndby Hallen vil der være op mod 200
kompetente rådgivere, der står parate til at hjælpe kunderne, hvis
de står med udfordringer, som de ellers ikke lige kan finde svar
på, siger Aage Dam, formand for BIA, Brancheorganisationen for
Industriel Automation og administrerende direktør i
Bürkert-Contromatic A/S.

Aage Dam mener, at det personlige møde med fagfolk på en messe
er en fordel, da man gennem den direkte dialog kan drøfte
forskellige synspunkter på en konkret problemstilling:

– Står man for eksempel med et problem, der skal løses, er en
messe et rigtigt godt sted at komme. Her står rådgiverne parate til
at give feedback, og mange kunder vil opleve at finde en eller
flere samarbejdspartnere, der kan hjælpe med at få løst deres
problemstilling, tilføjer Aage Dam.

BIA er medarrangør af Automatik 2014, hvor der blandt andet vil
være fokus på automatisering blandt de mindre og mellemstore
virksomheder.

– Hvis vi i Danmark skal klare os i fremtiden, er vi nødt til at
automatisere yderligere – specielt i de mindre og mellemstore
virksomheder, hvor der stadig er et stort behov for automatisering.
De større virksomheder er nået længere, men mange andre
virksomheder bør automatisere deres processer, så de bliver mere
konkurrencedygtige på prisen. Samtidig får de langt større mulighed
for at styre kvaliteten, lyder det fra Aage Dam, der forventer, at
flere mindre og mellemstore virksomheder nu er ved at få lettere
ved at finansiere investeringer i automatisering.

Automatik 2014 finder sted i Brøndby Hallen i dagene 9. – 11.
september.

Fakta: Automatikmessen finder sted hvert andet år og arrangeres
af MCH Messecenter Herning i samarbejde med Brancheforeningen ATT –
Automatik, Tryk og Transmission, BIA – Brancheforeningen for
Industriel Automation, DIRA – Dansk Robot Netværk, VELTEK – VVS-
& El-tekniske Leverandørers Brancheforening.
På den seneste messe i 2012 var der 154 udstillere og 3.243
besøgende. ————————————————————————

LÆS også: Sikker drift: sokkel med stikbart relæ og RC-filter
Mød kompetente rådgivere på Automatik 2014's Firmaprofil
Cookie-indstillinger