Frigoscandia valgte en helt bestemt leverandør til deres nye fødevarelogistikcenter

12 DAN-doors højisolerede rulleporte med 160 mm isolering

12 DAN-doors højisolerede rulleporte med 160 mm isolering

Høje krav til energieffektiv drift og høj kvalitet fik Frigoscandia til at vælge en helt bestemt leverandør til deres nye fødevarelogistikcenter

Frigoscandia har åbnet et nyt fødevarelogistikcenter i Hyllinge i Sverige. Anlægget dækker over 36.000 m2 og er designet til at rumme ca. 100.000 paller. Forventningen er, at der skal håndteres en årlig gennemstrømning på omkring 1 million paller med forskellige temperaturkrav, herunder frost, køl og zoner med normal temperatur. Anlægget er designet og bygget af Logicenters, som har specialiseret sig i logistikcentre til fødevarelogistik, og for at imødekomme Frigoscandias høje krav til driften af anlægget, valgte Logicenters at udstyre bygningen med døre og porte fra DAN-doors.

DAN-doors har til projektet leveret 23 specialudviklede High Speed porte med 80, 100 og 160 mm isolering samt 16 hængslede frostrumsdøre i rustfri stål med 150 mm isolering.

Skræddersyede løsninger til energioptimering af et højavanceret frostlager

Frigoscandias nye anlæg har miljømæssige ambitioner om at opnå en BREEAM Excellent-certificering. Anlægget er blandt andet udstyret med solpaneler på taget, og der er taget en række valg som skal hjælpe med at reducere bygningens drifts- og energiomkostninger.

DAN-doors’ løsninger understøtter visionerne ved at muliggøre målrettede tiltag til at reducere energitabet. Portenes effektive isolering minimerer kuldetabet, mens de er lukkede, og den høje åbne- og lukkehastighed begrænser den tid, hvor portene står åbne, så kold luft ikke unødigt slipper ud.

Herudover er der gjort et stort arbejde for at sikre minimale temperaturudsving mellem de forskellige temperaturzoner, så presset på kompressoren holdes på et minimum. Der er blandt andet skabt et slusesystem fra læssehusene til frostrummet, så deltaet holdes lavt, og der er installeret isolerede porte ved transportbånd mellem køl og frys og mellem kølezoner med temperaturforskelle.

Høj driftssikkerhed og meget lave serviceomkostninger

Det er ikke kun på energiforbruget, at løsningerne fra DAN-doors er økonomisk attraktive. De leverede High Speed porte er specielt udviklet til lagerhaller med frostrum, og de har en række logistikmæssige og driftsmæssige fordele, som kommer Frigoscandia til gode. De højisolerede porte er ekstremt robuste og skabt til at kunne modstå det travle miljø, der er hverdag i logistikcentre.

Det betyder, at de kan modstå påkørsler uden at gå i stykker eller kræve servicebesøg, og der er ingen nedetid forbundet med påkørsler. Portene kan modstå temperaturer helt ned til minus 30° Celcius uden at fryse til, og de kræver ikke en ekstra port som beskyttelse mod at fryse til i løbet af de stille nattetimer. For Frigoscandia betyder det, at de har kunnet nøjes med at investere i én port per åbning.

Rådgiver og sparringspartner i byggebranchen

DAN-doors har gennem de sidste mange år markeret sig som en pålidelig leverandør til store byggeprojekter i hele Norden. De senere år har budt på nye krav til byggebranchen, og på vej mod 2030 oplever DAN-doors i stigende grad at få rollen som sparringspartner i store byggeprojekter, hvor det giver tryghed for kunderne at vælge en partner, som følger projektet tæt fra start til slut, og som kan levere den nødvendige dokumentation.

DAN-doors’ højisolerede porte er i løbet af de senere år blevet den foretrukne løsning til frostlagerhaller, og vi har leveret til flere af Europas førende logistikvirksomheder, såsom Frigoscandia, Nagel Group og DSV.

Du kan læse meget mere om DAN-doors’ løsninger til frost og køl her.

Du er også meget velkommen til at kontakte DAN-doors direkte på mail: dd@dan-doors.dk eller på telefon 87 93 87 00.

LÆS også: DTU’s nye klimalaboratorium brandsikres med kvalitetsløsninger fra DAN-doors
DAN-doors A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger