Kun syv har foretaget en cost-benefit analyse ved etablering af
forskellige klimatilpasningsløsninger.
“Det har ligget implicit i formålet med klimatilpasningsplanerne,
at de skulle føre til forebyggende handlinger og dermed skabe mere
robusthed mod skadevoldende oversvømmelser. Men indtil videre
indeholder de fleste planer kun den obligatoriske risikokortlægning
og overordnede prioriteringer af risikoområderne”, siger Mads
Leerbech Jensen fra Dansk Miljøteknologi.
Foreningen af Rådgivende ingeniører, FRI, er på linje med Dansk
Miljøteknologi og kalder klimatilpasningsplanerne mangelfulde.
“Kommunerne risikerer at investere mange penge i
klimatilpasningsløsninger, som senere viser sig spildt, fordi man
ikke har det fulde overblik”, vurderer adm. direktør Henrik Garver,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
Hvor højt skal serviceniveauet være?
De kommunale klimatilpasningsplaner var en del af økonomiaftalen
mellem den tidligere regering og KL for 2013. Den indebar, at
kommunerne skulle udarbejde klimatilpasningsplaner på baggrund af
en risikokortlægning og en prioritering af indsatser til at
forebygge oversvømmelser. Planerne er blevet til på baggrund af en
aftale frem for en lov, og derfor blev der ikke fra centralt hold
fastlagt et minimumsniveau for klimatilpasning i kommunerne. Det er
i stedet den enkelte kommune, der via spildevandsplanen beslutter,
hvilke indsatser der er nødvendige og hvilket serviceniveau for
oversvømmelser m.v. som ønskes. Det er der for så vidt ingen grund
til at ændre på.
Men beslutningen om serviceniveauet for oversvømmelser (hyppighed
for opstuvning til terræn) berøres i de færreste kommuner og det
går ud over ambitionsniveauet i planerne. I stedet henvises der i
klimatilpasningsplanerne til de anbefalede dimensioneringskrav for
nye afløbssystemer i spildevandsplanen.
“Det er et vigtig politisk spørgsmål at tage stilling til, hvor
ofte man vil acceptere en oversvømmelse som følge af skybrud eller
stormflod og dermed også, hvor meget der skal investeres. Og
klimatilpasningsplanerne bør derfor indeholde en politisk
beslutning om serviceniveauet for oversvømmelser og samtidig en
plan for hvordan dette realiseres” siger Mads Leerbech Jensen fra
Dansk Miljøteknologi.
Behov for klimaplaner version 2.0
Der skal fastsættes minimumskrav til, hvad en klimatilpasningsplan
skal indeholde. Og der skal tænkes i helheder, hvor hele
vandkredsløbet og alle interessenter indtænkes i løsningerne.
På den måde undgår vi at foretage store fejlinvesteringer i “de
forkerte” klimatilpasningsløsninger, mener FRI.
“Flere kommuner er i gang og det er jo for så vidt rigtig godt. Men
vi har på alles vegne en forpligtigelse til at sikre, at de flere
hundrede millioner af kroner, der skal bruges over de næste fem til
ti år til at forebygge skaderne fra skybrud, stormflod og andre
ekstreme vejrhændelser, minimeres. Hvis de penge skal være en god
investering og bruges, hvor det giver bedst mening kræver det
ordentlige gennemarbejdede klimaplaner, hvor kommunerne laver en
prioritering af indsatsen ud fra økonomi og risiko”, siger Henrik
Garver, administrerende direktør i FRI.
Samtænk klimaplaner med vandplaner
“Det er imidlertid uheldigt, at der aldrig er blevet fastlagt et
minimumsniveau for, hvad klimatilpasningsplanerne skulle indeholde.
Det kan man tydeligt se af DMT’s gennemgang. Det manglende
minimumsniveau betyder, at kommunerne helt naturligt har grebet
opgaven meget forskelligt an. Som jeg læser rapporten er det blot
syv kommuner der i praksis har udarbejdet klimatilpasningsplaner
til et tilfredsstilledne niveau. De syv kommuner, som efter min
mening har løst opgaven rigtigt godt, har bl.a. lavet cost-benefit
analyser af de forskellige løsninger. Over for det står en langt
større række kommuner, som ikke har en plan, hvor det er muligt at
foretage en kvalificeret prioritering af opgaverne. Og det kan i
sidste ende blive dyrt for både borgere og kommuner”, fastslår
Jacob Larsen formand for FRI’s ekspertudvalg i Miljø og Klima og
divisionsdirektør i Orbicon, der mener, at det på samme måde er
vigtigt at samtænke klimatilpasningen med anden lovgivning, fx
vandplanerne og på den måde forpligte kommunerne til at samarbejde
på tværs af sektorer og kommunegrænser. På den måde sikrer man, at
opgaverne løses mest omkostningseffektivt.
Dansk Miljøteknologis gennemgik i foråret 2015 de færdige (92)
klimatilpasningsplaner. Formål var, at vurdere ambitionsniveauet
for klimatilpasningsplanerne ud fra følgende kriterier:
• Er prioriteringerne i planen omsat til konkrete indsatser
med tidsramme og økonomi?
• Er der taget politisk stilling til valg af serviceniveau for
klimatilpasning for hele kommunen?
• Er der foretaget en cost-benefit analyse, som grundlag for
etablering af klimatilpasningsløsninger?
