Schneider Electric indgår samarbejde med sin største kritiker

Schneider Electric indgår samarbejde med sin største kritiker

Schneider Electric indgår samarbejde med sin største kritiker

Hader at feje, hader alt digitalt og hader manualer. Det er blot nogle af stikordene, der beskriver Schneider Electrics største kritiker – elektrikerchefen – som virksomheden netop har indgået nyt samarbejde med.

Den globale energioptimeringsspecialist, Schneider Electric, har netop indgået et strategisk samarbejde med deres allerstørste kritiker. Formålet er at komme endnu tættere på landets elektrikere og tage ved lære af kritikerens – der går under navnet Chefen – særlige syn på arbejdsgange, el-arbejde og samarbejde.

Chefen laver oldschool, førsteklasses el-arbejde til den højest bydende og har (ifølge sig selv) styr på det hele. Desuden er det ufatteligt længe siden, at nogen har lært Chefen noget som helst, for han kan sit kram som elektriker. Nu ser han frem til at lære Schneider Electric, hvordan el-arbejdet skal gøres.

Schneider Electric har allieret sig med Chefen på blandt andet Facebook, hvor han deler sine gode råd om el-arbejde og uden filter fortæller, hvad han mener om manualer, sikkerhedsforskrifter og digitale løsninger.

”Er jeg glad for samarbejdet med Schneider Electric? Tja, jeg ved sgu ikke… Jeg er da glad for at kunne fortælle dem, hvor skabet skal stå. Altså el-skabet. Hvis det var op til dem, så var det sikkert også en app,” siger Chefen og fortsætter:

”Hør her, de siger jo selv, at de ikke kan undvære mig. De er overbeviste om, at de med nye perspektiver og åben dialog – gaaab – kan skabe endnu bedre service og mere innovative produkter. Så længe de gør, hvad jeg siger, skal det nok gå,” og fortsætter igen:

”Min lærling Lennart sagde, at de er kåret til verdens mest bagerdygtige virksomhed. Jeg fatter ikke helt, hvorfor en virksomhed, der arbejder med stikkontakter, bøvler med at bage, men hva’ faen, jeg elsker kage.”*Chefen er en fiktiv figur, der fremadrettet vil dele ud af sine mange meninger, blandt andet på Schneider Electrics Facebook-side ’Lauritz Knudsen by Schneider Electric’ og hans egen side ’Chefen – En kæmpe MotherFuga af en elektriker’.

LÆS også: Schneider Electric overgår bæredygtighedsmål og skruer yderligere op for indsatsen
Schneider Electric Danmark A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger