Unidrain vil have murere og vvs’ere til at arbejde sammen med nyt produkt
Nu kommer en ny eksklusiv brusebund i glas, der er bygget op af
en hærdet glasplade med en stålplade nedenunder. Glasset er
overfladebehandlet med state of the art nanoteknologi, der gør det
sværere for vandet at sætte sig fast, mens Unidrains patenterede
monteringssystem reducerer skimmel.
– Brusebunden er nordisk design, når det er bedst. Den er enkel,
smuk og funktionel. Brusebunden monteres af mureren, ligesom en
flise monteres i et bruserum – blot med den undtagelse, at her er
Unidrains unikke afløb integreret i bunden. Opsætning af brusebund
og brusevægge foregår i et samspil mellem murer og vvs’er, som i
forvejen arbejder tæt sammen om at få badeværelsets mange ender til
at gå op. Det skaber en mere enkel arbejdsproces, da der ikke er
behov for en glarmester. Samtidig er det en oplagt mulighed for at
skabe mere forretning for både vvs’er og murer, siger Unidrains
direktør Peter Secher og opfordrer alle interesserede til at tage
fat i Unidrain for at høre mere om produktet.
Fakta om produktet
GlassLine serien kan både bruges samlet med brusevæg, brusedør og
brusebund i glas med integreret afløb, eller hver for sig sammen
med andre elementer. Døren monteres med specialdesignede hængsler i
børstet rustfrit stål, ligesom håndtag og topstang er designet til
at passe sammen med Unidrains øvrige design. Glasset er holdt i en
eksklusiv 10 mm tykkelse og fås med tre forskellige mønstre og en
ensartet glasoverflade.
En GlassLine brusevæg kan både højre- og venstrestilles og
monteres med enten et fast eller fleksibelt modul. Det faste modul
inkluderer afløbsarmaturet til gulvafløb og det fleksible modul
påmonteres et afløbsarmatur fra det øvrige sortiment.
Dimensioner:
Højde 2100 mm
Dybde 900/1000/1200 mm
Hærdet glas i 10 mm tykkelse
GlassLine kan fås hos din lokale murer og vvs ‘er. Kontakt
Unidrain på info@unidrain.dk eller tlf.:39 10 10 10 for nærmeste
forhandler.






