Panasonic – Lav din overskudsvarme om til varmt vand

Dette billede illustrere Panasonic – Lav din overskudsvarme om til varmt vand

Hoteller, kontorer og butikker kan nu bruge overskudsvarmen fra
klimaanlægget til at varme vandet og spare mange penge. Det er
muligt med Panasonics nye ECOi Hydrokit.

Klimaanlæg udleder varme, når de køler. Den varme går normalt
til spilde, men sådan behøver det ikke at være fremover, hvis der
investeres i det nye VRF-system, ECOi Hydrokit, fra
Panasonic.  

“Der er rigtig store gevinster at hente ved at genbruge varmen
fra klimaanlægget. Både for pengepungen, miljøet og løsningen,”
siger landechef Tomas Bærholm, Panasonic Heating & Cooling i
Danmark.

Panasonic ECOi Hydrokit lanceres i oktober og er kompatibel med
3-vejs ECOi VRF-systemer og udendørsenheder. ECOi Hydrokit er både
udstyret med en indbygget temperaturføler og en ekstern føler, så
den kan styre klimakontrollen i flere forskellige lokaler.

Få styr på temperaturen

For at øge brugervenligheden og gøre systemet endnu mere
effektivt, kan ECOi Hydrokit bruges sammen med den nye fjernkontrol
CZ-RTC5 med touch screen. Den kan indstilles, så temperaturen ikke
går under eller over bestemte værdier. Det er særlig nyttigt på
sygehuse og i andre store bygninger, hvor løsningen er med til at
øge komfort for patienter, kunder og medarbejdere.

Cookie-indstillinger