Igus – Med clips-lejebøsninger fra igus kan kugletapper let monteres med hånden
Med den nye igubal clips-lejebøsning fra igus er det ingen sag
at montere M6-kugletapper. Det eneste, der kræves, er et cylindrisk
hul i en ti millimeter tyk holder. Da bøsning og kugletap er lige
så let at afmontere igen, er denne vedligeholdelsesfrie nyhed fra
motion plastics-specialisten igus især velegnet til
prototypefremstilling.
De nye smøre- og vedligeholdelsesfrie igubal clips-lejebøsninger
(ZCLM-06-10) fra igus er superlette at montere med hånden. ’06’
står for en kugletap i størrelse M6, og ’10’ i slutningen af navnet
står for holderens pladetykkelse i millimeter. Og det er – ud over
et cylindrisk hul med en diameter på 12 millimeter – alt, hvad der
er brug for. “Kugletappen sættes i bøsningen, hvorefter bøsningen
ganske enkelt skubbes ind i holderen, indtil den går i indgreb”,
fortæller Thomas Preißner, produktchef igubal lejebøsninger hos
igus, om nyheden. “Klassiske anvendelsesområder er f.eks.
koblingsstænger, dobbelte lejebøsninger eller andre løsninger til
aktivering af forbindelsesstænger. Det gode er, at konstruktørerne
på den måde får stor frihed til formgivningen.” Inde i bøsningen er
der en kugleformet holder til kugletappen, som holder den sikkert
fast i den ønskede position. igus tilbyder passende kugletapper i
galvaniseret stål eller rustfrit stål.
Smørefri løsning til
prototypefremstilling
Afmonteringen er lige så simpel som samlingen: De 90 grader
forskudte låsetapper på undersiden af bøsningen skal blot presses
sammen, hvorefter kugletappen kan trækkes ud af holderen igen
sammen med bøsningen. Netop i forbindelse med prototypefremstilling
er denne mulighed en vigtig egenskab. Holdekraften på 120 newton
bevares også efter flere gange med montering og afmontering.
Clips-lejebøsningen består af materialet iglidur J fra igus.
Ligesom alle andre glidelejeprodukter fra igus er materialet
selvsmørende og tørtløbende, hvilket betyder, at efterfølgende
vedligeholdelse ikke er nødvendig. Flere størrelser af igubal
clips-lejebøsninger er allerede under planlægning. På forespørgsel
kan igus også tilbyde flere specialløsninger hvad angår
kugletappernes form og materiale.
En video, der viser den enkle montering og afmontering, kan du
finde her: https://youtu.be/El46T7ARE5Y






