Eatons nye Automatic Transfer Switches gør det let at føje redundans til strømforsyningen

Dette billede illustrere Eatons nye Automatic Transfer Switches gør det let at føje redundans til strømforsyningen

De nye modeller ATS 16 og ATS 30 er med til at øge
driftssikkerheden kraftigt, da udstyr med kun en enkelt
strømindgang kan forsynes af to uafhængige strømkilder. Dermed kan
kunder sikre driftsstabiliteten, tolerancen og oppetiden – også
selvom en af strømkilderne falder ud.

“I et moderne it-miljø, hvor nedetid og driftsafbrydelser kan
medføre store omkostninger og forstyrrelser, er redundans med to
strømkilder et stort plus”, fortalte Julien Salinas, produktchef
for Eaton. “Det er dog kun avancerede servere og netværksprodukter,
der har indbyggede faciliteter til at tilslutte to separate
strømkilder. Derfor har vi udviklet vores nye automatic transfer
switches specifikt med henblik på at tilbyde en enkel og praktisk
løsning på problemet. Omskifterne er kompakte, prisbillige og lette
at montere – og de kan bruges med enhver strømkilde med
sinusbølge.”

De to nye produkter fylder kun 1U i racket og leverer komplet
automatisk omskiftning mellem strømkilder uden afbrydelser. ATS 16
har en normering på 16 A og to IEC C20-strømindgangsstik og otte
IEC C13- samt ét IEC C19-strømudgangsstik til understøttet udstyr.
Enheden har som standard et indbygget display, der viser målinger
og grundlæggende konfigurationsfunktioner.

ATS 30 er markedets eneste automatic transfer switch med en
normering på 30 A, og den bruger fastloddede forbindelser til både
indgange og udgange. Den leveres desuden med integrerede
netværksfunktioner, der fås som ekstraudstyr til ATS 16, og
netværksforbindelsesfunktioner, der giver brugere adgang til
fjernkonfiguration og -administration af enhederne.

ATS 30 kan også sammenkobles med Eatons rackbaserede
strømdistributionsenheder (ePDU® G3) for at distribuere strøm til
flere enheder. Løsningen kan overvåges via Eatons Intelligent
Power® Manager-software, hvorved slutbrugerne får et samlet
strømstyringssystem, der er klar til virtualisering.

Du kan læse mere om ATS-produkterne på eaton.eu/ats. Få
flere oplysninger om Eatons strømkvalitetsløsninger på
eaton.eu/powerquality. Få de seneste nyheder ved at følge os på
Twitter via @EatonIT, eller find vores Eaton EMEA
LinkedIn-virksomhedsside.

Cookie-indstillinger