FRI: Slæk ikke på 2050-målsætningen

Dette billede illustrere FRI: Slæk ikke på 2050-målsætningen

“Danmark har på grund af ambitiøse klimamålsætninger skabt
teknologiske løsninger og opbygget viden, der gør 2050-målet
realistisk. Samtidig indtager Danmark i dag førerposition inden for
vindenergi og har stærke og efterspurgte kompetencer inden for
biomasse og andre vedvarende energiløsninger. Mest unikt er det
nok, at vi med den ambitiøse klimapolitik har opbygget viden om,
hvordan vi får et energisystem baseret på VE til at hænge sammen.
Det er teknologiuafhængig viden med et globalt potentiale, ikke
blot i forhold til klimadagsordenen, men også i forhold til
forsyningssikkerhed mv.. Staten spiller en aktiv rolle som
myndighed og målsætter, og fra FRI vil vi derfor opfordre
regeringen til ikke at slække på målsætningen om et fossiltfrit
Danmark i 2050,” siger Henrik Garver, adm. dir. i Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, FRI.

Omvendt er det at fastholde målet ikke det samme, som at der
ikke kan findes besparelser i indsatsen inden for miljø- og
klimaområdet:

“Indsatsen på miljø- og klimaområdet kan gribes bedre an, end
det sker i dag. Ny viden, erfaringer og ny teknologi skaber samlet
set et grundlag for at se på indsatsen og organisere den
anderledes, så vi får større effekt og færre omkostninger. I
medierne er en række områder bragt i spil, men det er en
bruttoliste, som hverken er halvt eller helt færdig. Derfor vil vi
opfordre regeringen til at gå i dialog med bl.a. den rådgivende
branche, så vi sammen kan lande en model, der giver størst mulig
effekt og samtidig rummer økonomiske besparelser,” siger Henrik
Garver.

Cookie-indstillinger