Sandvik Coromants – Effektiv drejning i hærdede materialer

Dette billede illustrere Sandvik Coromants – Effektiv drejning i hærdede materialer

Transmissioner bliver typisk masseproduceret, så
komponentomkostningerne er en afgørende faktor for succes. Sandvik
Coromant tilbyder med sit CB7015 vendeskær et omkostningseffektivt,
tidsbesparende værktøj til drejning i hærdede materialer.Værktøjet
dækker et bredt udvalg af applikationer og leverer en optimal
sletbearbejdningskvalitet – samtidig med, at det er særdeles
velegnet til tør bearbejdning.

Sandvik Coromant er verdens førende leverandør af værktøjer,
værktøjsløsninger og knowhow til den metabearbejdende industri.
Dets CB7015 er en CBN-kvalitet til et bredt udvalg af applikationer
og leverer en optimal sletbearbejdningskvalitet i produktion af
transmissionskomponenter. CB7015 er særligt velegnet til drejning
af overfladehærdet stål (58-65 HRc). Takket være det innovative
Safe-Lock™ fastspændingssystem er CBN-kvaliteten med et slidstærkt
keramisk bindemiddel også ideel til tør bearbejdning. Det
overholder alle standard form- og positionstolerancer.

CBN-produktprogrammet fra Sandvik Coromant indeholder skær med
standard hjørneradier og wiperskær samt en Xcel-udgave. Den
patenterede wipergeometri tilbyder et udvalg af procesoptimeringer
inklusive bedre finish med standard skæredata. Det giver også en
højere sletbearbejdningskvalitet med markant forhøjet tilspænding –
der kan vedvarende opnås ruhedskvaliteter langt under 3.2 µm. Med
Xcel-geometrier og tilspænding på 0.3 mm er det endda muligt at
opnå ruhedskvaliteter på 1 µm. Desuden muliggør Xcel-skæret, med op
til 8 skærkanter, kortere produktionstider og meget lavere
værktøjsomkostninger pr. komponent. Med tør bearbejdning slipper du
for omkostningerne til brug af kølevæske, får lavere
kapitalinvesteringer og lave omkostninger til fjernelse af spåner,
hvilket alt sammen hjælper med at reducere
bearbejdningsomkostningerne yderligere.

Cookie-indstillinger