ODU – MEDI-SNAP og MINI-MED

Dette billede illustrere ODU – MEDI-SNAP og MINI-MED

ODU har med sin frit konfigurerbare MINI-MED og MEDI-SNAP
cirkulære I/O forbindelsesteknik skabt såvel serier af konnektorer,
som konfektionerede løsninger, rettet mod meget prisfølsomme
volumenapplikationer, men hvor kvalitet og pålidelighed skal være
maksimal

Inden for en række applikationer er der kun tre ting, der
tæller: Pris, pris og atter pris. Men når så tingene fejler i
felten eller hos brugeren, så er det, at man måske skulle have
tænkt kvalitet ind i løsningen i stedet for udelukkende at fokusere
på prisen. Men det er faktisk ikke umuligt at opnå guld-kvalitet
til plast-priser, hvis man vælger en volumenrettet løsning, der er
optimeret til såvel applikation som produktion.
Det er netop de kvaliteter, som ODU kan tilføre med deres konnektor
familier MINI-MED og MEDI-SNAP. Det er en forbindelsesteknik, hvor
et robust tysk design møder den materialeteknologi, som løser
opgaven med en god, men ikke hysterisk overdreven margin. Typisk
vil ODU kunne bruge formfaktorer fra sine highspeed-, forsvars-
eller industriprodukter, der så porteres over i en
medico-anvendelse. Når man ikke skal opfinde den dybe tallerken
hver gang, så bliver det i sagens natur billigere at udvikle en
løsning, der er robust, funktionel og driftssikker.
MINI-MED og MEDI-SNAP familierne kan leveres med en
IP67-tæthedsgrad og i en kvalitet, der tillader i tusindvis af
matings (tilslutninger og adskillelser) uden tab af
signalintegriteten. Ved at kombinere optimale materialer til en
given opgave og funktion, kan ODU tilbyde kundespecifikke
løsninger, hvor mekanisk pålidelighed, berøringssikkerhed,
konfiguration og identifikation er eksakt tilpasset applikationen –
hele tiden med et øje på prisen.
Hvis man som kunde har brug for større serier af konnektorer, er
det en fordel at tage en tidlig kontakt til ODU’s lokale
repræsentant, som sammen med virksomhedens produktspecialister kan
identificere de eksakte kundebehov, så hver en overflødig brøkdel
af en euro-cent bliver barberet af prisen, uden at der sælges ud af
kvaliteten. Det kan i praksis betyde, at ODU også vil kunne tilbyde
en konfektionering af forbindelsesteknikken med de nødvendige
kabler, hvilket kan sikre både skærmning og tæthedsklasse samtidigt
med, at logistikken minimeres, og kunden opnår den bedste og
billigste løsning

Cookie-indstillinger