DAMPA® Drift Panels vinder iF Design Award 2026

DAMPA® Drift Panels vinder iF Design Award 2026

DAMPA® Drift Panels vinder iF Design Award 2026

Vi er utrolig stolte over at fortælle, at DAMPA® Drift Panels har vundet den prestigefyldte iF DESIGN AWARD 2026 – en af verdens mest anerkendte designpriser.

iF DESIGN AWARD har siden 1954 været et globalt kvalitetsstempel for fremragende design. I år modtog konkurrencen mere end 10.000 bidrag fra 68 lande, som blev vurderet af en uafhængig jury bestående af 129 internationale designeksperter. At blive udvalgt i dette felt er en stor international anerkendelse. En anerkendelse, vi er både stolte og taknemmelige for.

”Jeg er meget stolt over, at DAMPA® Drift Panels har vundet den prestigefyldte iF DESIGN AWARD 2026. Jeg er helt blæst bagover – både over anerkendelsen, men ikke mindst over det smukke og æstetiske udtryk som projektet er endt med” fortæller Lone Rold, projekt- og arkitektrådgiver hos DAMPA.

Fra buler og skrammer til arkitektonisk identitet

DAMPA® Drift Panels er udviklet i samarbejde med industriel designer Mikkel Huse og Aalborg Universitet Design Lab. Projektet gentænker overskydende og kasserede loftkassetter og forvandler dem til et skulpturelt vægpanel med en markant rumlig identitet. I stedet for at skjule materialets spor bliver deformationer og ujævnheder selve afsættet for designet.

Gennem en kontrolleret 3D-presseteknik formes de genanvendte 60 × 60 cm kassetter med bølgende, organiske strukturer inspireret af naturens interferensmønstre. Resultatet er skulpturelle vægflader med et subtilt samspil mellem lys og skygge.

Cirkulær produktion i praksis

DAMPA® Drift Panels er udover et kunststykke også et godt eksempel på, hvordan cirkulær produktion kan implementeres uden at ændre den grundlæggende produktionslinje.

Kassetterne genpresses på vores eksisterende pressemaskiner ved hjælp af nyudviklede forme. Produktionslinjen ændres ikke fundamentalt – men det gør perspektivet på materialebrug.

Juryens anerkendelse af Drift Panels omfatter både det æstetiske niveau og projektets bidrag til en mere bæredygtig dagsorden.

Et vigtigt skridt

DAMPA® Drift Panels demonstrerer, at når vi tør gentænke det eksisterende, kan vi skabe løsninger, der er både æstetisk stærke og strategisk meningsfulde.

At modtage en iF DESIGN AWARD 2026 er en stærk international anerkendelse af den retning, vi har sat for DAMPA. Drift Panels viser, at ansvarlig produktion, industriel præcision og stærkt design ikke er modsætninger – de kan og skal løfte hinanden. Vi er utrolig stolte af det samarbejde, der har gjort projektet muligt” siger Michael Nykjær, CEO hos DAMPA, og afslutter:

En pris for design er meningsfuld, men en pris for design og cirkulær transformation betyder endnu mere.”

Hos DAMPA er vi dybt taknemmelige over for alle samarbejdspartnere og bidragydere, og vi ser frem til at fortsætte dialogen om, hvordan ansvarlig produktion og arkitektonisk kvalitet kan udvikle sig side om side.

Læs mere om iF Design Award her.

LÆS også: Sådan sikrer du god akustik fra starten: en guide til beregning og praksis
DAMPA ApS's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger