Plastindustrien – Mød Plastindustrien på HI-messen
Tøv derfor ikke med at kontakte os, hvis du vil have din gode
messehistorie udover rampen på Plast.dk.
Mere end 6.000 virksomheder og i omegnen af 16.000 fagfolk
sætter hinanden stævne på HI-messen, der foregår den 22.-24.
september i MCH Messecenter Herning. En række af Plastindustriens
medlemsvirksomheder er på plads som udstillere og deltagere.
I år er der også mulighed for at få en snak med Plastindustriens
sekretariat.
– Det er oplagt for Plastindustrien som brancheorganisation at
være tilstede på HI-messen, når så mange af vores medlemmer
deltager. Jeg ser det som en oplagt mulighed for at blive opdateret
på vores medlemmers forskellige projekter og produktnyheder.
Samtidig modtager jeg også gerne input til vores daglige arbejde i
sekretariatet. Derudover er HI-messen en god anledning til at tale
med potentielle medlemmer af Plastindustrien, forklarer Thomas
Drustrup, der er adm. direktør i Plastindustrien.
Plastindustrien sender følgende repræsentanter til
HI-messen:
• Adm. direktør Thomas Drustrup – 22.-23. september
• Innovationskonsulent Rasmus Grusgaard – 23. september
• Kommunikationskonsulent Lars Friis Farsøe – 22.-23. september
(deltager også i dele af Vindmølleindustriens årsmøde)
Hvis det har interesse, så er du meget velkommen til at kontakte
en af de tre ovenstående direkte for at få en ‘kaffeaftale’ i
stand.
Fortæl os din gode messehistorie
Et af formålene ved Plastindustriens deltagelse i HI-messen er
at videreformidle de mange gode historier om fx produktnyheder, der
bliver lanceret på messen.
– Vi vil rigtig gerne sikre vores medlemmer maksimal
opmærksomhed i plastbranchen fx gennem artikler på Plast.dk eller
opslag på LinkedIn. Derfor vil jeg opfordre til at hive fat i mig,
hvis man har en god historie på hjertet, fortæller Lars Friis
Farsøe, der er kommunikationskonsulent i Plastindustrien og
skribent på Plast.dk.
Lars Friis Farsøe fortsætter:
– Jeg kigger gerne forbi standen for at lave et mini-interview,
mens jeg er på messen. Man er dog også meget velkommen til at sende
en pressemeddelelse både før og efter messen. Så skal vi nok finde
plads til at dele historien via vores forskellige
kommunikationskanaler.
Lars Friis Farsøe kan kontaktes via lff@plast.dk/4233 2811.






