Hele det danske samfund står overfor en udfordring af
dimensioner. Om fem år kommer vi til at mangle 30.000 faglærte. Det
betyder, at man om få år kommer til at kigge langt efter en lang
række fag. De første konsekvenser ser vi allerede. Industrien
mangler arbejdskraft. Industriteknikere, smede, svejsere og
værktøjsmagere.
Egentlig er det jo mærkeligt, når der er så mange fordele ved
erhvervsuddannelserne. En ung mand, der starter på en erhvervsskole
kan se frem til en god jobsikkerhed. Han kommer hurtig i arbejde
som nyudlært, og hvis han ellers kan tage fat, vil han ofte ikke
blive arbejdsløs en dag i sit liv. Derudover har han gode
muligheder for at starte som selvstændig. Og skulle han have lyst
til at uddanne sig videre, er det også en mulighed.
Men hvorfor vælger så få unge en erhvervsuddannelse? Problemet
er, at man betragter det som finere, at vælge en uddannelsesvej,
der starter med tre år i gymnasiet. Det er en holdning, som
gennemsyrer hele vores måde at se på fag og mennesker på. Hvis en
ung mand, der går i gymnasiet, engang i mellem ryger hash, prøver
han bare grænser af. Så er han på dannelsesrejse. Men gik han på
erhvervsskole, ville man kalde ham en lømmel.
Forældede forestillinger om fag og uddannelse former de unges
uddannelsesvalg. Den bedste modgift er, at få kendsgerningerne på
bordet. Mange unge spilder de tre år i gymnasiet. En del
universitetsuddannelser trækker et langt spor efter sig af
arbejdsløshed og middelmådighed. Og det er ikke ualmindeligt, at
halvdelen af en årgang er arbejdsløse et år efter afsluttet
uddannelse. Det er også langt fra altid, at de fører til det
spændende, kreative og højtlønnede job, som mange forestiller sig.
En akademisk titel lyder flot. Men hvor mange får egentlig bare et
arbejdsliv som en slags overkvalificeret sekretær?
Jeg siger ikke, at universiteterne ikke også er fyldt med
uundværlige og gode uddannelser. Men jeg siger, at den karrierevej,
der starter med tre år i gymnasiet og videre på universitetet har
så meget goodwill, solskin og vind i ryggen, at man bliver blind
for realiteterne. Det presser erhvervsuddannelserne i en grad, så
vi ikke får uddannet nok af de folk, som vi med garanti får brug
for i fremtiden i et industriland som Danmark. Og Danmark er stadig
et industriland, hvis der er nogen, der skulle have glemt det.
Hvis vi skal have vendt den holdning, er det også vigtigt, at
erhvervsskolerne spiller maksimalt. Vi har ikke råd til at ramme
ved siden af. Derfor er jeg og andre erhvervsfolk glade for at være
repræsenteret i uddannelsesudvalget på den lokale erhvervsskole.
Her holder vi skolen til ilden, og sørger for, at erhvervslivets
behov er rigt repræsenteret i den måde, som man skruer
uddannelserne sammen på. Det samme gør mange andre rundt omkring i
landet. Derfor kan man som ung trygt vælge en erhvervsuddannelse.
Der arbejdes konstant på at skræddersy dem til erhvervslivets
behov. Derfor er en erhvervsuddannelse en god grundsten at lægge
til et godt arbejdsliv.
