Snart skærpes kravene til fysisk IT-sikkerhed – er du klar til CER-direktivet?
Snart skærpes kravene til fysisk IT-sikkerhed – er du klar til CER-direktivet?
I juli 2026 udpeges virksomheder, der er omfattet af det nye CER-direktiv, som har til formål at sikre robusthed i Europas kritiske infrastruktur. Læs her, hvad det betyder for dig, der er omfattet, og hvordan Rittal hjælper med at beskytte kritiske IT-miljøer.
Nye krav til fysisk sikkerhed i kritiske IT-miljøer
I en tid præget af usikkerhed er det politiske fokus på forsyningssikkerhed og tryghed i Danmark større end nogensinde. CER-direktivet skærper kravene til beskyttelse mod fysiske trusler – og gør risikovurdering og forebyggende sikkerhed til et centralt ledelsesansvar.
Omfattede virksomheder udpeges i juli 2026. Derfra har du ni måneder til at blive compliant og implementere de nødvendige foranstaltninger – herunder fysisk sikring med adgangskontrol.
Forebyg, overvåg og dokumentér
Med direktivet bliver det lovkrav at forhindre uautoriseret adgang til kritiske zoner – og samtidig kunne levere dokumentation til audit og myndighedsindberetninger i tilfælde af forstyrrende hændelser. I praksis kræver det, at du skal:
- begrænse og kontrollere, hvem der har adgang til hvad
- overvåge og logge aktiviteter og hændelser
- sikre sporbarhed og dokumentation på adgang og hændelser.
Rittal sikrer fysisk adgangskontrol – uden at påvirke din drift
Som eksperter i fysisk IT-sikkerhed hjælper Rittal med at beskytte kritiske IT-miljøer mod uautoriseret adgang – også i komplekse miljøer med mange lokationer og høje sikkerhedskrav.
I samarbejde med dig udvikler vi integrerede løsninger med adgangskontrol, identitetsverifikation, overvågning og logning. Alt kan installeres direkte i dine IT-racks uden hverken ombygning eller driftsstop. Du opnår fuld beskyttelse, sporbarhed og driftsstabilitet på tværs af enheder og lokationer.
Læs mere om Rittal og fysisk IT-sikkerhed her: Beskyttelse af kritiske miljøer | Rittal






