Nye teknologier og løsninger er udviklet, testet og valideret i en fuld operationel lufthavn
Teknologisk Institut – Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling.
Et af de mest krævende energisystemer finder du i en lufthavn. Driften stopper aldrig, sikkerheden er kritisk, og elforbruget stiger i takt med, at busser, køretøjer og ground handling-udstyr bliver elektrificeret. Derfor er tiltag inden for grøn omstilling heller ikke noget, der sker fra dag til dag. I de seneste fem år har Teknologisk Institut arbejdet på at sænke lufthavnes klimaaftryk sammen med en international partnerkreds.
Grøn omstilling trin for trin
Med Københavns Lufthavn som fyrtårnslufthavn har partnerne i det EU-finansierede ALIGHT-projekt udviklet, testet og valideret nye løsninger i en fuld operationel lufthavn. Indsigterne er samlet i en digital værktøjskasse. Den består af et interaktivt interface udviklet af Teknologisk Institut og indeholder over 30 konkrete værktøjer, guidelines og analyserammer. Værktøjskassen er frit tilgængelig for alle.
– Et lavere klimaaftryk har høj prioritet for mange virksomheder. Men det kan være svært at omsætte ambition til handling. Vi har testet teknologierne under nogle af de mest komplekse driftsforhold, man kan forestille sig. Nu er al viden frit tilgængelig i form af konkrete værktøjer, som lufthavne og andre energikrævende virksomheder kan tage direkte i brug, siger Lars Overgaard, centerprojektleder på Teknologisk Institut.
Ingen standardløsninger
Teknologisk Institut har haft en central rolle inden for smart energi og emissionsreduktion i lufthavnsmiljøet. Et konkret eksempel er lufthavnens første batterianlæg. Her har Teknologisk Institut bidraget med analyser og metoder til, hvordan intelligent energistyring kan koble solenergi, elforbrug og elnet sammen i et komplekst driftsmiljø.
Energieksperterne har også målt de reelle emissioner fra kritisk udstyr under daglig drift. Derudover har Teknologisk Institut analyseret potentialet for at bruge batterier fra lufthavnens elektrificerede køretøjer som fleksibelt energilager.
– I komplekse energisystemer er standardløsninger sjældent tilstrækkelige. Derfor har vi dokumenteret teknologierne og deres potentialer – både i praksis og gennem analyser. Det skaber et solidt grundlag for beslutninger om fremtidens energisystem, uanset om målet er at optimere den daglige drift, udnytte den eksisterende infrastruktur eller omstille til vedvarende energi, siger Lea Kornbeck Askholm, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.
Grønne gevinster for mange brancher
Værktøjskassen, der går under navnet “Replication Toolbox”, er designet til lufthavne over hele verden. Men værktøjerne har også potentiale i andre virksomheder med store energibehov og kritisk drift. Det kan fx være havne, store produktionsvirksomheder og logistikcentre. Værktøjskassen indeholder bl.a. step-by-step-guidelines til batterianlæg og solceller, metoder til energisystemanalyse og tjeklister til interessentinddragelse.
– Værktøjskassen adskiller sig fra en rapport i en skuffe, fordi de enkelte værktøjer er udviklet af en stærk partnerkreds og så vidt muligt testet under virkelige omstændigheder. Det giver en troværdighed og en anvendelighed, som virksomheder kan bruge med det samme, siger Lars Overgaard.
Se værktøjskassen:
Værktøjskassen er frit tilgængelig her
Fakta om ALIGHT
Copenhagen Airport: a Lighthouse for the introduction of sustainable aviation solutions for the future (ALIGHT) blev drevet af 17 partnere fra ni lande. Partnerkredsen tæller Københavns Lufthavn som koordinator, SAS, Teknologisk Institut, Hybrid Greentech, Rome Airports, Lithuanian Airports, Central Communication Port (Warsaw new airport), Brændstoflageret Københavns Lufthavn, Nordic Initiative for Sustainable Aviation, International Air Transport Association (IATA), The German Aerospace Center, Air BP, Roundtable on Sustainable Biomaterials Association, BMGindroz Consulting, University of Parma, Hamburg University of Technology og Airbus. Projektet blev finansieret af EU’s Horizon 2020-program.
