Kendt erhvervsmand bliver bestyrelsesformand hos LE34

Dette billede illustrere Kendt erhvervsmand bliver bestyrelsesformand hos LE34

“LE34 er en markedsledende, sund og stærk forretning med et
stort potentiale. At udnytte vækstpotentialet fuldt ud vil dog
kræve, at vi fremover i endnu højere grad kan tiltrække sektorens
bedste hoveder – i en branche, som forventet kommer til at mangle
arbejdskraft over de næste 10 år. Det forudsætter, at vi er en
attraktiv arbejdsplads og samarbejdspartner på linje med de førende
rådgivningshuse i Norden. Dermed kan vi servicere vores kunder
bedst muligt og sikre fremtidig vækst,” siger Jens Moberg.

Kenneth Norre, der er administrerende direktør for LE34, ser
frem til at sparre med Jens Moberg i ledelsens arbejde omkring
kundeorientering og effektivisering – med fokus på vækst,
innovation og nytænkning af fagområder.

“Vi vil sætte nye standarder for branchen og vise, at vi er
blandt de bedste rådgivere i Danmark. Med Jens Moberg som
bestyrelsesformand vil vi få tilført kompetencer, som vil styrke
LE34 på strategisk niveau og bidrage til at realisere vores
potentiale,” fastslår direktøren.

Jens Moberg har en baggrund som blandt andet General Manager og
Vice President i Microsoft samt CEO for Alectia og Better Place
Denmark. Siden 2013 har Jens Moberg helliget sig
bestyrelsesarbejde, og han varetager i forvejen formandsposterne i
PostNord, Grundfos og Herlufsholm Skole.

Cookie-indstillinger