Den miljørigtige vandhane

Dette billede illustrere Den miljørigtige vandhane

En vandhane kan sagtens være grøn. For selvom den er flot,
spejlblank og forkromet udenpå gemmer den nye Clover Green serie på
en miljørigtig og energibesparende nyhed indeni.

De grønne Clover Green-armaturer er nemlig udstyret med en
moderne koldstart-funktion, der reducerer varmtvandsforbruget.
Derudover har Clover Green en vandbesparende luftblander, der
reducerer forbruget til henholdsvis 6 eller 8 liter afhængig af
model. I praksis betyder det, at brugeren ikke mærker forskel i
dagligdagen, men regningen fra vandværket vil vise markante
besparelser.

Clover Green er udviklet og produceret i Danmark, og det er
danske designingeniører, der har udtænkt design og funktion. Clover
Green testes i øjeblikket i en større dansk kommune, for at kunne
dokumentere det præcise potentiale for energibesparelse.

Fakta om koldstart: Når man tænder for
vandhanen for at vaske hænder, løfter man som regel grebet i
midterposition og “beder” derfor på en gængs vandhane om lige dele
varmt og koldt vand. Men inden det varme vand når frem til
håndvasken, er man færdig og har slukket for vandet igen. Det
betyder, at man har “brugt” mange liter varmt vand – uden
overhovedet at få glæde af det. Koldstart betyder, at man
udelukkende bruger koldt vand, når grebet løftes i midterposition.
Det giver altså ingen ændringer for den, der vasker hænder, men til
gengæld sparer det store udgifter til varmt vand.

Cookie-indstillinger