Elektrificeringen af boliger og virksomheder øger behovet for intelligent styring af
energiforbruget. Varmepumper, elbiler, solceller og batteriløsninger er allerede en del af mange moderne energisystemer, og teknologien gør det muligt at koordinere de forskellige installationer. Det betyder, at energiforbruget i højere grad kan tilpasses både det aktuelle behov, elpriserne og belastningen på elnettet.
Udviklingen betyder samtidig, at energistyring ikke længere kun handler om at reducere antallet af kilowatt-timer. Det handler i stigende grad om at bruge energien på det rigtige tidspunkt og udnytte de eksisterende installationer så effektivt som muligt.
Et centralt element er data. Smarte elmålere og sensorer kan registrere energiforbruget og give et detaljeret billede af, hvornår og hvor strømmen bliver anvendt. I større bygninger og virksomheder kan målingerne kombineres med data fra ventilation, varme, belysning og produktionsudstyr. På den måde bliver det muligt at identificere perioder med højt forbrug og finde installationer, hvor driften kan optimeres.
Data kan herefter bruges af energistyringssystemer til automatisk at regulere forskellige installationer. I stedet for at tekniske anlæg kører efter faste tidsplaner, kan driften løbende tilpasses de aktuelle forhold.
Det kan eksempelvis være en varmepumpe, der tilpasser driften efter udetemperatur, varmebehov og elpris. Elbilens opladning kan på samme måde flyttes til tidspunkter med lavere belastning eller lavere elpris. På den måde kan energiforbruget fordeles mere hensigtsmæssigt over døgnet, uden at det nødvendigvis går ud over komfort eller funktionalitet.
Solceller og batterier giver yderligere muligheder. Solceller producerer typisk mest elektricitet midt på dagen, hvor forbruget ikke nødvendigvis er tilsvarende højt. Et batterisystem kan lagre overskydende produktion, så energien kan anvendes senere, eksempelvis når solproduktionen falder, og forbruget stiger.
Intelligent styring kan samtidig koordinere batteriet med boligens øvrige installationer. Det kan eksempelvis prioriteres, om den producerede strøm skal bruges direkte i boligen, lagres på batteriet eller anvendes til opladning af en elbil. Dermed kan en større del af den lokalt producerede energi udnyttes.
For virksomheder kan teknologien også bruges til at reducere spidsbelastninger. Store elektriske belastninger fra eksempelvis produktionsudstyr, ventilation, køleanlæg eller opladning kan i nogle tilfælde reguleres, så de ikke belaster elnettet maksimalt på samme tid.
Batterier og fleksible belastninger kan eksempelvis styres, så det samlede effekttræk fra elnettet begrænses i perioder med høj belastning. Det kan være særligt relevant for virksomheder med et stort eller varierende elforbrug, hvor korte perioder med høj belastning kan have betydning for de samlede energiomkostninger.
Den teknologiske optimering bør dog ses sammen med prisen på elektriciteten. Et fleksibelt elforbrug kan give mulighed for at udnytte perioder med lavere priser, mens selve elaftalen også har betydning for de samlede omkostninger. Derfor kan det være relevant at
undersøge markedet for det billigste elselskab.
Fremtidens energisystem bliver dermed i højere grad baseret på samspillet mellem måling, data, automation og fleksibelt forbrug. Jo flere installationer der kan kommunikere og reagere på ændringer i energiforbruget, desto bedre bliver mulighederne for at udnytte elektriciteten effektivt. Det gælder både i private boliger, større bygninger og industrielle installationer.
