3 på stribe fra Holbæk Maskin Center A/S
Anders VVS, ville gerne lette sin hverdag og gik på udkig efter
en minilæsser. “Jeg valgte Giant, fordi kvaliteten virkede til at
være i top. Jeg har før lånt Giant maskiner af andre og den vej
igennem har jeg opnået gode erfaring med maskinen” Fortæller den
nye Giant ejer fra Føllenslev, Anders Overgård.
Skoventreprenør Michael Henriksen A/S, udtaler “Jeg købte Giant
primært, fordi den lille maskine kan løfte en palle sten (egenvægt
1.500 kg, løftekapicitet 1.400 kg). Den skal også bruges til meget
andet, eksempelvis hækklipning, græsplæne anlægning, diverse
redskaber og meget andet indenfor anlæg og byggeri. Jeg har også
andre maskiner i programmet, men Giant passede størrelsesmæssigt
godt ind imellem de nuværende maskiner. Den kommer til, at køre
meget i Holbæk og Københavns området” fortæller Michael
Henriksen.
JS Egerup Anlæg, har en lidt speciel historie. “Jeg købte min
Giant fordi, jeg gerne vil undgå at blive slidt ned. Jeg er 23 år
og har meget fokus på arbejdsmiljø. Det er en utrolig let maskine
og den kan virkelig løfte meget. Andre mærker løfter ikke nær det
samme i denne vægtklasse, så de bliver for store til mit formål.
Den skal køre fliser på paller, jordarbejde, materialer og
vinterberedskab når den tid kommer” Udtaler Jeppe Egerup.
Giant har været i programmet hos Holbæk Maskin Center A/S siden
2004 og forhandleren fortæller “Giant kom ind i vores
maskinprogram, fordi vi synes det er en gedigen maskine opbygget af
kendte kvalitetskompetenter. Maskinerne er nemme, at betjene og
Giant har et stort og alsidigt program. Vi afsætter maskinerne i
forskellige brancher og har gennem årene fået opbygget et indgående
kendskab til de forskellige behov. Vi har næsten solgt én af hver
af de mange forskellige Giant- modeller og Giant Tendo
teleskoplæssere har vi også taget hul på” udtaler Jesper I.
Justesen. Holbæk Maskin Center A/S har 43 år på bagen og
beskæftiger 28 medarbejdere fordelt på 2 afdelinger i Holbæk og
Sorø.
Giant forhandlernettet dækker hele landet og maskinerne
importeres af Brdr. Holst Sørensen A/S, Obbekær. Giant udstilles
til Have og Landskab på stand A104.






