RS Industri A/S – Smedene smelter regnskab og timeregistrering sammen i skyen
Det giver store tidsbesparelser, bedre overblik og færre fejl.
Og den tendens er stigende blandt industri- og
håndværksvirksomheder.
Daglig timeregistrering via mobilen
RSI beskæftiger 20 fastansatte og har løbende yderligere 15-20
mand tilknyttet i kortere eller længere perioder. Virksomheden har
hele tiden ca. 50-60 sager kørende. Derfor er det vigtigt for
Morten Aagaard Madsen, at han hele tiden kan følge med i svendenes
time- og materialeforbrug, så der løbende kan faktureres
videre.
– Svendene registrerer nu deres time- og materialeforbrug på de
enkelte sagsnumre via mobil app’en Intempus, hvorfra jeg automatisk
overfører alle data til online regnskabsprogrammet e-conomic.
Svendene opdaterer deres timer og materialer hver dag, så jeg hele
tiden har overblikket over de enkelte sager, forklarer Morten
Aagaard Madsen.
Store tidsbesparelser og mindre fejl
Ifølge Morten Aagaard Madsen, så er timeregistrering via Intempus
og den automatiske integration til regnskabsprogrammet e-conomic
med til, at både svendene og han selv sparer en masse
tid.Samtidig er fejlmarginen reduceret markant. Flere og
flere krøller da også papiret sammen og hiver mobiltelefonen op af
lommen, når der skal registreres tid og materialeforbrug, lyder det
fra virksomheden Intempus.
– 70 procent af vores kunder er i dag inden for industri og
håndværk, og den tendens er stigende. Mange industri- og
håndværksvirksomheder benytter sig stadig af de gammeldags time- og
ugesedler, men flere og flere vil gerne effektivisere og have et
præcist overblik over timer og materialer på de enkelte sager,
forklarer André Hedegaard Madsen fra Intempus, der leverer
timeregistrering og projektstyring via smartphones og tablets.
Regnskabet kører online
Da medarbejderstaben i 2011 begyndte at vokse, gik RSI over til at
bruge online regnskabsprogrammet e-conomic. Alt er automatiseret og
med et enkelt klik får Morten Aagaard et detaljeret billede af hele
sagsforløbet på alle opgaver.
– Jeg kan hele tiden følge med i virksomhedens nøgletal, f.eks.
omsætning, udestående, betalinger, forbrug mm., og derfor har jeg
hele tiden overblikket, forklarer indehaver Morten Aagaard
Madsen.
Samtidig har revisoren gratis adgang til RSI’s e-conomic konto.
Det betyder, at han hele tiden kan følge med i alle posteringer og
selv hente alle oplysninger i e-conomic til både
kvartalsgennemgangen og det årlige regnskab. Alle dokumenter og
udlæg overføres til e-conomic via indscanning.
Med e-conomic har Morten Aagaard Madsen altid online adgang til
sit regnskab – uanset hvor han befinder sig, gratis support, gratis
adgang for revisor og en software, der altid er opdateret. Der er i
dag flere end 90.000 virksomheder, der bruger e-conomic.
Yderligere oplysninger:
Morten Aagaard Madsen 50506020
André Hedegaard Madsen 26784746






